Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Veraloc®

Veraloc Retard

Veraloc® er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. » Calcium-blokker. 

Virksomme stoffer

Verapamil.

Anvendelse

Veraloc® anvendes: 

Dosering

Findes som tabletter, depottabletter og injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre. 

Voksne
 

Forhøjet blodtryk 

Tabletter 

  • Begyndelsesdosis. 120 mg 2 gange i døgnet. 
  • Vedligeholdelsesdosis. 120-240 mg 2 gange i døgnet. 

  

Depottabletter 

  • Sædvanligvis 200 mg 1-2 gange i døgnet. 

  

Hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser
Tabletter 

  • Sædvanligvis 40-120 mg 3 gange i døgnet.
  • Dosis kan evt. øges langsomt til 160 mg 3 gange i døgnet.

  

Depottabletter 

  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 200 mg 1-2 gange i døgnet.

  

Injektionsvæske 

  • Sædvanligvis indgives 5 mg.
  • Dosis kan evt. gentages.

  

Forebyggelse efter blodprop i hjertet
Tabletter 

  • Sædvanligvis 120 mg 3 gange i døgnet.

  

Depottabletter 

  • Sædvanligvis 200 mg 1-2 gange i døgnet.

  

Bemærk: 

  • Depottabletterne skal synkes hele.
  • Depottabletterne kan dog deles.
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
  • Depottablettens hårde kerne kan i nogle tilfælde udskilles med afføringen.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%)
Træthed.
Kvalme, fordøjelsesbesvær, forstoppelse.
Lavt blodtryk, langsom puls, hjertesvigt, væskeophobning i fx arme og ben.
Hovedpine, svimmelhed, sløvhed.
Hårtab, hudkløe, hududslæt, nældefeber.
Almindelige (1-10%)
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hurtig puls, ansigtsrødme, varmefølelse.
Brystspænding.
Søvnforstyrrelser.
Impotens, menstruationsforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Nedsat appetit.
Mavesmerter, opkastning, diarré, mundtørhed, tarmslyng, påvirkning af leverens funktion.
Brystsmerter, smerter i benene ved gang, hjertebanken.
Muskelkramper.
Konfusion, depression, mareridt, ændring i hudens følesans, rysten, besvimelsesanfald.
Overfølsomhed.
Hyppig vandladning.
Synsforstyrrelser, øresusen (tinnitus).
Sjældne (0,01-0,1%)
Hjertestop, muskelsammentrækninger i luftrørene.
Udvikling af bryster hos mænd.
Alvorlig hudreaktion.
Meget sjældne (under 0,01%)
Vækst af tandkødet.
Overfølsomhed for lys.
Allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved: 

  • svær hjertesvigt 
  • meget lavt blodtryk 
  • meget langsom eller hurtig puls
  • nylig blodprop i hjertet (under en uge)
  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • langsom puls 
  • forsnævring af hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren (aortastenose) 
  • nedsat nyre- og leverfunktion. 

      

Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Clarithromycin og erythromycin (antibiotika) øger kraftigt virkningen af Veraloc® og bør undgås.
  • Clonidin (migrænemiddel) og phenytoin (middel mod epilepsi) kan øge virkningen af Veraloc®.
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter kraftigt virkningen af Veraloc og bør undgås.
  • Veraloc® øger kraftigt virkning af simvastatin og muligvis også lovastatin (kolesterolsænkende midler), og samtidig behandling med simvastatin bør undgås.
  • Veraloc® øger kraftigt virkningen af dabigatranetexilat (blodfortyndende middel), og dosis af dabigatranetexilat skal nedsættes. 
  • Veraloc® øger virkningen af buspiron (beroligende), carbamazepin (epilepsimiddel), ciclosporin (middel ved organtransplantation), digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier), risperidon (middel mod psykoser), theophyllin (middel mod astma) og midazolam (sovemiddel).
  • Veraloc® og beta-blokkere (hjerte- og kredsløbsmidler) eller Veraloc® og everolimus, sirolimus eller tacrolimus (midler ved organtransplantation) kan øge hinandens virkninger.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Veraloc® til gravide. Bør kun anvendes efter aftale med lægen. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes.

Virkning

Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvides blodkarrene, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges. Samtidig falder blodtrykket.
Midlet hæmmer desuden impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjerterytmen nedsættes, og hjertefunktionen normaliseres. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 40 mg, 80 mg eller 120 mg verapamilhydrochlorid, 

injektionsvæske. 1 ml indeholder 2,5 mg verapamilhydrochlorid.
Veraloc® Retard, depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg (delekærv) verapamilhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Farve:
Titandioxid (E171): tabletter 40 mg, tabletter 80 mg, tabletter 120 mg, depottabletter 200 mg
Andre:
Lactose: tabletter 40 mg, tabletter 80 mg, tabletter 120 mg, depottabletter 200 mg
Natriumchlorid: injektionsvæske 2,5 mg/ml
Sterilt vand: injektionsvæske 2,5 mg/ml

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept tabletter 40 mg 100 stk. 50,85
Recept tabletter 40 mg 250 stk. 70,10
Recept tabletter 80 mg 100 stk. 89,30
Recept tabletter 80 mg 250 stk. 177,45
Recept tabletter 120 mg 100 stk. 119,35
Recept tabletter 120 mg 250 stk. 212,60
Recept depottabletter 200 mg 30 stk. 123,50
Recept depottabletter 200 mg 100 stk. 320,40
Recept injektionsvæske 2,5 mg/ml 5 amp. a 2 ml 165,50

Substitution

tabletter 40 mg
» Verapamil "HEXAL" HEXAL, Verapamil
 
tabletter 80 mg
» Verapamil "HEXAL" HEXAL, Verapamil
 
tabletter 120 mg
» Verapamil "HEXAL" HEXAL, Verapamil
 

Identifikation og foto

Tabletter  40 mg
Præg: VL 40
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 40 mg
 
Tabletter  80 mg
Præg: VL 80
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 80 mg
 
Tabletter  120 mg
Præg: VL 120
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 120 mg
 
Depottabletter  200 mg
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
depottabletter 200 mg
 

Revisionsdato

2014-10-01. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. oktober 2014
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Sundhedsstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min. medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).