Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Zitromax® er et antibiotikum. Makrolid. 

Virksomme stoffer

Azithromycin.

Anvendelse

Zitromax® anvendes til behandling af infektioner med bakterier, som kan påvirkes af azithromycin, fx luftvejsinfektioner hos personer, der er overfølsomme over for penicillin, samt til klamydia og visse typer af lungebetændelse. 

Dosering

Findes som tabletter, oral suspension og pulver til infusionsvæske, som efter opløsning og fortynding indgives i en blodåre.
Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Tabletter og oral suspension. Voksne og børn, der vejer over 45 kg. Sædvanligvis 500 mg 1 gang i døgnet i 3 døgn eller 500 mg det første døgn efterfulgt af 250 mg 1 gang i døgnet i de følgende 4 døgn. Børn 2-14 år. Sædvanligvis 10 mg pr. kg legemsvægt 1 gang i døgnet i 3 døgn eller 10 mg pr. kg legemsvægt det første døgn, efterfulgt af 5 mg pr. kg legemsvægt 1 gang i døgnet de følgende 4 døgn.
Pulver til infusionsvæske. Voksne. Sædvanligvis 500 mg 1 gang i døgnet.
Klamydia:
Tabletter.
1 g som engangsdosis. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%)
Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, påvirkning af leverens funktion.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Svimmelhed, sløvhed, kramper.
Hudkløe, hududslæt.
Svampeinfektion.
Betændelse i skeden.
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, tyktarmsbetændelse.
Hjertebanken, hjerterytmeforstyrrelser.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Aggressivitet, besvimelsesanfald.
Alvorlig hudreaktion.
Allergiske reaktioner, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Dårligt fungerende nyrer.
Høretab, øresusen (tinnitus).

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes af personer, der er overfølsomme over for makrolider. 

Særlige advarsler

Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (» resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Zitromax® er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Zitromax® bør ikke tages sammen med syreneutraliserende midler eller ergotamin (migrænemiddel).
Zitromax® øger virkningen af ciclosporin og tacrolimus (midler ved organtransplantation), lovastatin (kolesterolnedsættende middel) og pimozid (middel mod psykoser). 

Zitromax® kan give øget forekomst af bivirkninger under behandling med rifabutin (tuberkulosemiddel). 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
Bedring i patientens almene tilstand indtræder sædvanligvis allerede efter 2 døgn, men behandlingen bør fortsættes efter lægens anvisning. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg (filmovertrukken - delekærv) azithromycin. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Titandioxid E171,
pulver til oral suspension. 1 ml brugsfærdig suspension indeholder 40 mg azithromycin. Hjælpestoffer: Smagsstoffer: banan-essens, kirsebær-essens, saccharose og vanille-essens,
pulver til infusionsvæske. 1 hætteglas indeholder 500 mg azithromycin. Hjælpestof: Citronsyre. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept tabletter 500 mg 2 stk. (blister) 34,35
Recept tabletter 500 mg 3 stk. (blister) 39,80
Recept pulver til oral susp. 40 mg/ml 15 ml 84,80
Recept pulver til oral susp. 40 mg/ml 22,5 ml 106,60
Recept pulver til inf.væske 500 mg 1 htgl. 470,00

Substitution

filmovertr. tabl. 500 mg
» Azithromycin "Mylan" Mylan, Azithromycin
» Azithromycin "Orifarm" Orifarm Generics, Azithromycin
» Azithromycin "Sandoz" Sandoz, Azithromycin
» Azithromycin "Stada" Stada, Azithromycin
» Azithromycin 2care4 (Parallelimport), Azithromycin
pulv. t. oral susp. 40 mg/ml
» Azithromycin "Stada" Stada, Azithromycin
» Azithromycin "Teva" TEVA, Azithromycin

Farvestoffer

Titandioxid (E171):  tabletter 500 mg

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: filmovertr. tabl.  500 mg
PrægZTM, 500
KærvDelekærv
FarveHvid
 

Revision dato

2011-07-04. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012