Gå til toppen af siden...

Søg efter medicin

Advarsler

 
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se Benzodiazepiner mod angst og uro.  Trafik

Oxabenz® bruges til behandling af

 
Alkoholmisbrug
Angsttilstande

Dispenseringsformer

 
tabletter
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Oxabenz® er et beroligende middel. » Benzodiazepin

Virksomme stoffer

Oxazepam.

Anvendelse

Oxabenz® anvendes som beroligende middel ved angst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug. 

Dosering

Findes som tabletter.
Angst og uro:
Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (15 mg) 1-3 gange i døgnet.
Alkoholabstinenser:
Sædvanligvis 2 tabletter (30 mg) 1-3 gange i døgnet.

Bemærk: Dosis skal nedsættes til ældre.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%)
Fysisk og psykisk afhængighed, tilvænning.
Døsighed.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hukommelsesbesvær, besvær med at styre arme og ben, balanceforstyrrelser, svimmelhed.
Sjældne (0,01-0,1%)
Hæmmet vejrtrækning.
Konfusion, Uventede psykiske reaktioner som fx aggressivitet, hallucinationer og psykoser.
Uventede psykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen afbrydes.

Bør ikke anvendes

Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever. 

Særlige advarsler

På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Midlet bør derfor kun anvendes kortvarigt, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.
Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer.
Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Antihistaminer, stærke smertestillende midler, sovemidler, midler mod psykoser samt clonidin (middel mod migræne og hedeture) forstærker Oxabenz®s sløvende virkning.
Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Oxabenz®.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt frarådes det at bruge Oxabenz® under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Anvendes midlet i de sidste 3 måneder af graviditeten, kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet. 

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se Benzodiazepiner mod angst og uro. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se » Benzodiazepiner mod angst og uro

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
Virkningen indtræder inden for 1-2 timer. Midlet er først helt ude af kroppen efter 1½-2 døgn. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 15 mg (delekærv) oxazepam. Hjælpestof: Lactose. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept tabletter 15 mg 25 stk. 42,10
Recept tabletter 15 mg 50 stk. 80,30
Recept tabletter 15 mg 100 stk. 141,45

Substitution

tabl. 15 mg
» Oxapax Sandoz, Oxazepam

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: tabl.  15 mg
PrægOXA, 15
KærvDelekærv
FarveHvid
 

Revision dato

2012-03-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012