Søg efter medicinmedicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Flunipam®Virksomme stoffer
| Anvendelse
| Dosering
| Bivirkninger
| Bør ikke anvendes
| Særlige advarsler
| Brug af anden medicin
| Graviditet
| Amning
| Trafik
| Bloddonor info
| Doping
| Virkning
| Lægemiddelformer
| Opbevaring
| Pakninger og priser
| Substitution
| Farvestoffer
| TilsætningsStoffer
| Tilskud
| Identifikation Flunipam® er et sovemiddel. » Benzodiazepin. AnvendelseFlunipam® anvendes kortvarigt mod alvorlige tilfælde af søvnløshed. DoseringFindes som tabletter.Søvnløshed: Voksne. Sædvanligvis 0,5-1 mg før sengetid. Ved alvorlige søvnforstyrrelser kan dosis øges til højst 2 mg før sengetid. Ældre. Dosis må ikke overstige 1 mg. Beroligende før operation: Sædvanligvis 1-2 mg aftenen før operation. Bivirkninger
Konfusion er set, især hos ældre ved høj dosering. For at mindske risikoen for hukommelsesbesvær bør man sove uforstyrret i 7-8 timer efter indtagelsen. Behandling gennem længere tid (uger) giver risiko for afhængighed og tilvænning. Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse,førdisseabstinenser viser sig. Bør ikke anvendesVed meget dårligt fungerende lever eller ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Særlige advarslerPå grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.Risiko for tilvænning gælder i særlig grad ved anvendelse af flunitrazepam. Behandlingen bør være kortvarig (normalt fra få dage til højst 2 uger) og med så lav en dosis som muligt. Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer. Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hæmmet vejrtrækning, depression samt dårligt fungerende lever. Alkohol forstærker midlets søvndyssende virkning. Brug af anden medicinDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.Antihistaminer, stærke smertestillende midler, andre sovemidler, midler mod psykoser samt clonidin (middel mod migræne og hedeture) forstærker Flunipam®s søvndyssende virkning. Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Flunipam®. TrafikForsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se » Benzodiazepiner mod søvnbesvær. VirkningVirker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper. LægemiddelformerTabletter. 1 tablet indeholder enten 1 mg eller 2 mg (delekærv) flunitrazepam. Hjælpestof: Lactose. Tilskud, udlevering, pakninger og priser
|