CT-scanning af kroppen

Revisionsdato: 29.12.2016

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Du vil få tilbudt en CT-scanning, hvis man vil have detaljerede oplysninger om de bløde dele i din krop, fx organer i bughulen. 

  

Eksempler på sygdomme, hvor en CT-scanning kan hjælpe på udredning: 

Hvad er ct-scanning?

CT står for Computer Tomografi. Ved en CT-scanning ligger patienten på et bevægeligt leje, der kører igennem en maskine. Her roterer et røntgenrør rundt om patienten og optager informationer, der bagefter bliver behandlet i en computer. Derved fremkommer der røntgenbilleder i "tværsnit" af patienten. Alle dele af menneskelegemet kan scannes, fx hjernen, brystkassen, benene osv. 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest strålefølsomme celler sidder i æggestokke og testikler, som man beskytter med en blykappe, hvis du skal CT-scannes tæt ved. 

Det personale (radiografer), som skal foretage scanningen, forlader rummet under undersøgelsen, eller anvender blyforklæder, for at undgå at blive udsat for megen stråling. 

 

Mange CT-scanninger kræver en form for kontrast. Ved indsprøjtning af jodholdig kontrastvæske i en blodåre bliver de forskellige organer endnu mere tydelige. Hvis du drikker kontrastvæske bliver det lettere at skelne tarme og andre organer fra hinanden. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Alle organer kan ses tydeligt ved en CT-scanning. Røntgenlægen vil se efter unormale tilstande i bughulen, det kan fx være en knude (tumor) eller udposninger på tarmen. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du ligger sædvanligvis på et leje, som kører ind i en "tunnel". Her roterer et røntgenapparat omkring dig og optager en lang række billeder, som lagres på en computer. Ved visse undersøgelser skal du drikke en væske, som indeholder et kontrastmiddel, eller have en indsprøjtning med kontrast i blodåren. 

 

Nogle synes, at den kontrast man drikker, smager dårligt, men det er meget individuelt. Ved indsprøjtning af kontrast i en blodåre mærker de fleste patienter en varmefornemmelse i kroppen og en metalagtig smag i munden. Det er en almindelig kendt effekt af kontraststoffet. Enkelte får lidt kvalme, men det går meget hurtigt over. 

 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En CT-undersøgelse vil foregå på røntgenafdelingen på hospitalet, enkelte privatklinikker har også CT-scannere. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve undersøgelsen tager ca. 20 minutter, men der skal afsættes længere tid, hvis du skal drikke kontrast før undersøgelsen. 

 

Gør det ondt? 

Hvis der skal anlægges drop (venflon) til indgift af kontraststof i en blodåre, vil det gøre lidt ondt at blive stukket, ellers er undersøgelsen smertefri. Nogen kan opleve det ubehageligt at skulle ligge stille i en maskine med facon som en "tunnel". 

 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

I sjældne tilfælde kan du få allergiske reaktioner af kontrasten. Det opdages sædvanligvis øjeblikkeligt, men i enkelte tilfælde er der set sene reaktioner, hvor det er fornuftigt at henvende sig til skadestue eller egen læge - også fordi reaktionen skal registreres, så du kan få et andet stof ved fremtidige undersøgelser. 

Den mest normale allergiske reaktion er nældefeber. Det viser sig som rødmen eller udslæt, det ligner, det udslæt du får, efter kontakt med en brændenælde. 

Meget sjældent ses bivirkninger, der påvirker åndedrættet. De opstår som regel lige efter kontrastindsprøjtningen, og personalet ved scannerne er uddannet i at tage sig af patienten i denne situation. 

 

CT-undersøgelsen udsætter patienten for røntgenstråler, og man prøver derfor at begrænse antallet af CT-scanninger hos den enkelte patient, fordi der er en lille risiko for skadevirkninger. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Når du bliver indkaldt til undersøgelsen, vil du få et brev, hvor det meget nøje er forklaret, hvordan du skal forholde dig inden undersøgelsen, fx om du kan spise morgenmad, tage din sædvanlige medicin, om du skal tage afføringsmiddel dagen før undersøgelsen, som fx ved undersøgelse af tyktarmen. Det er vigtigt, at du overholder disse anbefalinger, da undersøgelsen i værste fald ellers kan blive ubrugelig. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forberede dig, så ring til røntgenafdelingen i god tid. Her vil personalet kunne informere dig grundigt. Det er altid en god idé at drikke rigeligt før og efter en CT-undersøgelse, hvor du har fået kontrast. 

 

Du kan blive scannet i dit private tøj, men der må ikke være metal. Hvis du har lynlåse eller andet metal på tøjet, vil du ofte blive bedt om at tage det af under scanningen.  

Særlige hensyn

Mænd 

Mænd kan få tilbudt testisbeskytter - en blykapsel foret med blødt gummi, som sættes omkring pungen, så testiklerne ikke får røntgenbestråling. Røntgenstråler kan påvirke sædcellerne, og i værste fald gøre manden steril. 

 

Nyrefunktion 

Den læge, der henviser til scanningen, skal stille dig spørgsmål omkring din nyrefunktion m.m., hvis du skal have kontrast sprøjtet ind i en blodåre. Det kan blive nødvendigt, at lægen henviser dig til en blodprøve for nyrefunktionen, før du får foretaget scanningen. 

 

Anden medicin 

Hvis du tager medicin, så tag en liste med til lægen, eventuelt de originale emballager, så det kan sikres, at du må få kontrast-indsprøjtningen. 

Det er især tabletter til behandling af diabetes, gigtmedicin og visse former for kemoterapi, der kræver specielle forholdsregler. 

 

Allergi 

Allergi over for jod ved kontakt med hud eller ved indtagelse af fødevarer, der indeholder jod, fx rejer, forhindrer sædvanligvis ikke, at du kan få kontrast i blodbanen eller drikke kontrast. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Du skal oplyse, hvis du er gravid eller kan være det. Det er en god idé, at fortælle det, allerede når du taler med den læge, der vil henvise dig til en CT-scanning. Man vil normalt undgå at CT-scanne gravide, især i første trediedel af graviditeten, og hvis det ikke kan undgås, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke anvender røntgenstråler eller sørge for at skærme fosteret mod strålerne. 

 

Hvis du får kontrastindsprøjtning ved scanningen, mens du er gravid, skal du fortælle det til lægerne, når du skal føde, så det sikres, at barnet får kontrolleret sit stofskifte. 

Amning

Kan foretages

CT-scanning i sig selv har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for det diende barn. Hvis du får kontrast indsprøjtet i blodbanen, mens du ammer, er det heller ikke farligt for barnet at få brystmælk. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. Du får normalt ikke direkte besked fra røntgenafdelingen. Røntgenafdelingen sender svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig. Nogen gange er det muligt, at du sammen med din læge kan se dine billeder på en computerskærm. 

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Lægemidler