Cystometri

Revisionsdato: 28.11.2011

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

En cystometri kan indgå som en del af udredningen, hvis du har symptomer fra de nedre urinveje, som fx hyppige vandladninger, pludselig kraftig vandladningstrang, urininkontinens, slap urinstråle, natlige vandladninger eller manglende evne til at lade vandet.  

Undersøgelsen bruges til at vurdere, om symptomerne skyldes forstyrrelser i funktionen af de nedre urinveje, dvs. urinblære, urinrør og hos mænd prostata, og hvor problemet er, så man kan finde den bedste behandling.   

 

Eksempler på sygdomme, hvor du vil få tilbudt en cystometri: 

 

Hvad er cystometri?

En cystometri er en undersøgelse af urinblærens funktion i fyldningsfasen, dvs. i den periode, hvor blæren fyldes med urin fra nyrerne. Den kombineres stort set altid med en såkaldt tryk-flow-undersøgelse, hvor man finder det tryk (i mm kviksølv), som blæremuskulaturen kan lave. Det giver nemlig oplysninger om, 

  • hvordan blæren opfører sig, når man fylder den op,
  • hvor godt blæren trækker sig sammen, når man lader vandet,
  • om der er modstand i de nedre urinveje, når urinen pumpes ud af blæren, fx på grund af en forstørret prostata.

  

Trykket, der laves af blæremuskulaturen, kan ikke måles direkte, men må beregnes ud fra trykket inde i blæren. Det består af trykket, der laves af selve blæremusklen, og af bugmusklernes tryk. Princippet i undersøgelsen er derfor, at man måler blæretrykket og bugmusklernes tryk, hvorefter en computer beregner blæremuskulaturens tryk ved at trække bugmuskulaturens tryk fra blæretrykket. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

En normal cystometri er karakteriseret ved, at: 

  • blæren har normal følsomhed, dvs. man registrerer en let vandladningstrang, en normal trang og en stærk trang til at lade vandet under undersøgelsen,
  • blæren har en normal rummelighed, dvs. mellem 300 og 500 ml,
  • blæren har en normal eftergivelighed, hvilket viser sig ved, at trykket i blæren forbliver lavt, mens den fyldes, at der ikke er urinlækage (utæthed) under opfyldningen, og at der ikke er sammentrækninger af blæren under fyldningen.

  

Unormale fund kan være, at 

  • blæren har øget eller nedsat følsomhed,
  • blæren er overaktiv, dvs. at der forekommer ufrivillige sammentrækninger af blæren under opfyldningen,
  • der er urinlækage (utæthed) under opfyldningen i forbindelse med host eller i forbindelse med, at der er en ufrivillig blæresammentrækning,
  • der er nedsat eftergivelighed af blæren,  
  • der er nedsat eller øget rummelighed af blæren.

Hvordan foregår undersøgelsen?

En cystometri foretages ambulant, dvs. uden indlæggelse. 

Patienten ligger på et specialleje, og man starter med at afvaske urinrørsåbningen, så området er sterilt. Herefter gives lokalbedøvende gel i urinrøret, inden man oplægger et tyndt bøjeligt rør (et kateter) igennem urinrøret til blæren. Katetret indeholder dels en kanal til påfyldning af vand, dels en kanal til måling af tryk i blæren. Der anlægges herefter et kateter eller en ballon i endetarmen til trykmåling. 

Katetret i blæren tilsluttes en vandpumpe, som pumper vand ind under undersøgelsen, og en trykmåler. Katetret i endetarmen tilsluttes også en trykmåler. Alt er tilsluttet en computer, der registrerer og analyserer de værdier, der måles. 

Sygeplejersken, der laver undersøgelsen, sikrer ved forskellige test, at alt fungerer korrekt. 

  

Undersøgelsen gennemføres ved, at man langsomt fylder saltvand (eller kuldioxid) i blæren samtidig med, at man måler trykket i blæren. Bugmusklernes tryk måles via katetret i endetarmen. Undervejs i fyldningen skal du fortælle, hvornår du føler trang til at lade vandet, og hvornår trangen bliver så kraftig, at du er nødt til at lade vandet. Når dette punkt nås, standser opfyldningen, og du lader vandet ned i et måleapparat, der måler urinstrømmens hastighed, mens der fortsat måles tryk i urinblæren. 

Man laver ofte to opfyldninger og vandladninger. 

  

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Undersøgelsen tager 45-60 minutter inkl. forberedelse. 

  

Gør det ondt? 

Der kan være lidt ubehageligt at få lagt katetrene, men ellers er der som regel ikke gener ved undersøgelsen. Nogle få patienter bliver lidt utilpas med svimmelhed og koldsved, mens undersøgelsen står på. 

  

Efter undersøgelsen kan der være svie ved de første vandladninger, og der kan være blod i urinen. Generne forsvinder stort set altid uden behandling, men der er en lille risiko for, at du udvikler en blærebetændelse efter undersøgelsen. Hvis du får vedvarende svie eller feber, skal du derfor søge læge og få taget en urinprøve

  

Må jeg køre bil bagefter? 

Du kan køre bil til og fra undersøgelsen.   

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal ikke faste forud for undersøgelsen. 

Du får som regel undersøgt urinen for blærebetændelse, og oftest udsættes undersøgelsen, hvis der er blærebetændelse. Der kan dog være undtagelser. 

Særlige hensyn

Børn 

Hvis der er behov for en cystometri hos et barn, laver man ofte døgnmålinger. Via et tyndt kateter, som er indlagt til urinblæren gennem maveskindet (i fuld narkose), måles trykket i blæren under dens naturlige opfyldning og under vandladningen.   

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Man vil normalt forsøge at udsætte undersøgelsen, til graviditeten er overstået, pga. en lille risiko for blærebetændelse.  

Amning

Kan foretages

Andre forhold

Svar på undersøgelse  

Du vil ofte få svar af din egen læge.  

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. Skriv eventuelt en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen? 

  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev) 

  • Hvem giver mig svar? 

  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen. 

Forfattere/Referenter

Bettina Nørby (Forfatter)