Røntgen af knogler og led

Revisionsdato: 15.09.2017

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Røntgen egner sig godt til at vurdere forandringer i dine knogler og led ved fx brud på knogler, gigt, eller andre årsager til smerter i bevægeapparatet (arme, ben, nakke, hoved). 

 

Eksempler på situationer, hvor en røntgenoptagelse kan være vigtig i undersøgelsen af din sygdom: 

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men med så kort bølgelængde at det kan trænge gennem kropsvæv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem patienten til en plade med en fotografisk film. Billederne gemmes i elektronisk form. 

Der fremkommer sort-hvide billeder af det område, som er belyst. Knogler vil ses som hvide skygger, mens bløddele, fx tarme og lunger, vil ses som mørkegrå skygger. Til nogle undersøgelser skal der bruges et kontraststof, for at man kan skelne de enkelte bløddele fra hinanden. 

 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest strålefølsomme celler sidder i æggestokke og testikler. Man beskytter derfor æggestokke og testikler med en blykappe, hvis du skal røntgenfotografes i et område i nærheden af underlivet. 

Det personale (radiografer), som skal foretage røntgenundersøgelsen, forlader rummet under undersøgelsen, eller bruger blyforklæder, for at undgå at blive udsat for for meget stråling. Man vil altid vælge undersøgelser, som giver patienten den lavest mulige stråledosis.  

Hvad kan undersøgelsen vise?

Knogler og led kan ses på et røntgenbillede. Lægen vil se efter brud på knoglen (fraktur), og kontrollere hvordan brudet ser ud efter behandling og opheling. 

 

Hvis du bliver undersøgt for gigt, vil lægen kigge efter, hvor høj ledbrusken er. Lægen vil også kigge efter andre forandringer, der er opstået i forbindelse med din gigtsygdom. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved en røntgenundersøgelse skal du lægge den del af kroppen, der skal undersøges, på en plade, eller du skal stå foran pladen. Personalet vil indstille røntgenrøret, så det peger lige på det område, som skal gennemlyses. Ofte tages der billeder fra flere vinkler. 

 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse foregår på en røntgenklinik eller på hospitalets røntgenafdeling (radiologisk afdeling). 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse tager normalt 10 - 20 minutter. Hvis der skal tages mange billeder, kan undersøgelsen vare længere tid. 

Selve fotograferingen varer få sekunder, og du skal sidde helt stille imens, så billederne ikke bliver rystede. 

 

Gør det ondt? 

Det er gør ikke ondt at få taget røntgenbilleder. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Ved en røntgenundersøgelse skal du helst have bar hud eller have tøj på uden perler, metal og lignende. Ure og smykker skal fjernes fra det område, der skal fotograferes. Store fletninger eller hårsmykker kan også forstyrre billedet. 

Piercinger er normalt så små, at du ikke behøver fjerne dem før fotografering. 

Briller, proteser, høreapparater osv., der er uden for det område, der skal fotograferes, kan du beholde på, og det tager ikke skade af strålingen. 

Særlige hensyn

Børn 

Hvis barnet ikke kan være alene under undersøgelsen, kan en voksen holde barnet. Den voksne vil få tilbudt et blyforklæde for at blive mindst muligt udsat for stråling. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Du skal oplyse, hvis du er gravid eller kan være det. Det er en god idé at fortælle det, allerede når du taler med den læge, der vil henvise dig til røntgenundersøgelse. 

Man vil normalt undgå at røntgenfotografere gravide, især i første trediedel af graviditeten. Hvis det er vigtigt, at du bliver nærmere undersøgt, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke kræver, at du udsættes for røntgenstråler, eller man vil sørge for at skærme dit foster mod strålerne 

Amning

Kan foretages

Røntgenundersøgelser har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for det diende barn at drikke din mælk efter undersøgelsen. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Du skal aftale, hvordan du får svar på undersøgelsen, med den læge, der har henvist dig. Røntgenafdelingen vil som regel sende svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig. Nogen gange er det muligt, at du sammen med din læge kan se dine billeder på en computerskærm. 

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.