Leverbiopsi

Revisionsdato: 29.10.2010

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Din lever skal undersøges nøjere, for at lægen kan fastslå, hvad du fejler, og vurdere effekten af en eventuel behandling. 

 

Du vil typisk få taget en leverbiopsi ved mistanke om: 

Hvad er en biopsi?

En biopsi er en lille vævsprøve, som bliver taget ud med en hul nål eller med en lille bidetang. Der kan tages biopsier af huden, tarmen, de indre organer, fx lever, lunger og nyrer, og af knogler. Biopsier tages ofte i forbindelse med en kikkertundersøgelse (skopi). 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Lægen vil sende biopsien til patologisk afdeling på et sygehus. Her bliver biopsien først konserveret og støbt ind i et fast materiale, hvorefter der bliver skåret flere meget tynde skiver af biopsien. Disse tynde skiver bliver så farvet med forskellige farvemetoder, som hver især fremhæver de forandringer, som den sygdom, man mistænker, kan give.  

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen vil som regel foregå på et sygehus. Visse steder vil du få et beroligende middel, men det er vigtigt, at du er vågen, så man kan følge dit åndedræt, og du kan følge lægens instruktioner.
Du skal ligge på ryggen. Ofte benytter lægen ultralyd for at finde det bedste sted at stikke ind. Efter en lokal bedøvelse af huden, skydes en nål ind i leveren, og der udtages en vævsprøve (biopsi). 

  

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve indgrebet tager mindre end et sekund. 

  

Gør det ondt? 

Det kan føles ubehageligt, svige og spænde, men det gør ikke ondt at få taget biopsien. Bagefter skal du hvile på din højre side nogle timer. Det sker for at stoppe en evt. småblødning fra leveren. I hvileperioden vil dit blodtryk blive tjekket løbende. 

 

Nogle oplever ingen bivirkninger efter indgrebet. Andre oplever svage til kraftige smerter fra indstiksstedet og ofte "strålende" op imod højre skulder. Hvis du har smerter, vil du få noget smertestillende medicin. 

Når man er sikker på, der ikke er nogen komplikationer til biopsien, sendes du hjem.
 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

Hvis du har fået beroligende medicin, må du ikke køre bil lige efter. Det anbefales, at der er er nogen til at holde øje med dig, når du kommer hjem. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal som regel møde fastende, hvilket betyder, at du ikke må drikke og spise fra midnat af. Du må gerne tage din vanlige medicin om morgenen med et halvt glas vand. 

Særlige hensyn

Hvis det er et barn, der skal have taget biopsien, bør en af forældrene være med for at berolige barnet inden undersøgelsen og trøste bagefter. 

  

To dage for undersøgelsen, skal du have taget en blodprøve. Hvis du er i blodfortyndende behandling, skal du skal holde pause, inden en biopsi kan blive taget. 

  • I fem dage før undersøgelsen må du ikke have taget præparater, som indeholder acetylsalicylsyre, fx Hjertemagnyl, Idotyl og Kodimagnyl.
  • I et døgn før undersøgelsen må du ikke tage NSAID (gigtmidler), som fx Ibuprofen, Ipren, Diklofenak.  

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Det er ikke al medicin, der kan gives til gravide. Hvis du er gravid, vil lægen vælge midler, der godt kan gives som beroligende midler eller som lokalbedøvelse. 

Amning

Kan foretages

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. 

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Forfattere/Referenter

Henrik Friis (Forfatter)