Multipel sklerose

Revideret: 25.04.2016

Hvad er Multipel sklerose?

Multipel sklerose (MS) eller dissemineret sklerose er en kronisk sygdom i den hvide substans af centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Symptomerne skyldes betændelsesforandringer i afgrænsede områder af hjernen og rygmarv (plaques). Disse forandringer medfører, at isoleringen omkring nervetrådene, de såkaldte myelinskeder, i centralnervesystemets hvide substans (i storhjernen, lillehjernen, hjernestammen og rygmarven) bliver ødelagt, og nervetrådene ødelægges. Derved kan signaler fra hjernen til fx øjenmuskler, arme, ben og blære ikke komme frem, og funktionen nedsættes. 

Symptomer

MS giver tilbagevendende attakker med symptomer fra forskellige steder i centralnervesystemet. Sygdommen begynder hyppigst med føleforstyrrelser i en arm eller et ben eller nedsat kraft af et eller begge ben, sjældnere af en arm. Omkring 20 % af patienterne starter med betændelse i synsnerven, hvilket medfører nedsættelse af synet på det ene øje. Nogle patienter har flere symptomer allerede fra starten af sygdommen. 

  

Depression ses hyppigt hos mennesker med MS, sjældnere eufori. 

  

Almindelige symptomer ved fremskreden multipel sklerose: 

  • Træthed
  • Følelse af, at man kan ikke overkomme noget
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Depression
  • Nedsat syn på et eller begge øjne
  • Dobbeltsyn
  • Talebesvær
  • Svimmelhed
  • Nedsat kraft og øget spænding (spasticitet) i arme og ben
  • Styringsbesvær af arme og ben
  • Balanceproblemer
  • Smerter i arme og ben

Hvordan forløber sygdommen?

Attakvis sklerose 

Omkring 85 % af patienterne har den såkaldte attakvise form for MS, hvor der er episoder (attakker) med neurologiske (nerve) symptomer, fx nedsat kraft i en arm eller ben, føleforstyrrelser, nedsat syn på et øje eller manglende styring af benene. Symptomerne udvikles over timer til få dage, og aftager efter uger til måneder, i starten ofte fuldstændigt, men senere i sygdomsforløbet kun delvist.  Sygdomsforløbet varierer meget: fra lette tilfælde med få attakker og uden væsentlig invaliditet til svære tilfælde med en hurtig udvikling af total invaliditet. Ved begyndelse af sygdommen er det meget vanskeligt at forudsige sygdomsforløbet på langt sigt. 

  

Sekundær progressiv sklerose 

De fleste patienter, som starter med attakvis MS, vil typisk efter 10-15 år overgå til en mere alvorlig form for MS med stigende invaliditet, som er uafhængig af attakker. Det er den såkaldte sekundære progressive form.  
 

Primær progressiv MS 

Omkring 15 % af patienterne har progressiv sygdom fra starten med typisk tiltagende spastisk lammelse af benene. Det er den såkaldte primære progressive MS. 

Et meget ondartet MS-forløb rammer mest unge mennesker og kan føre til svær invaliditet eller død inden for et år.  

Hvem får sygdommen?

Mere end dobbelt så mange kvinder som mænd får MS, og sygdommen begynder som regel i 20-40-års alderen. Det er sjældent, at sygdommen begynder før puberteten og efter de 60 år.
Lidt over 2 ud af 1.000 danskere har MS, dvs. omkring 13.500 personer. Hvert år får ca. 500 nye patienter konstateret MS. Hyppigheden af sygdommen er steget inden for de sidste 30 år af ukendte årsager. 

Hvad er årsagen til multipel sklerose?

Vi ved ikke præcis, hvorfor MS opstår, men der er et samspil mellem arvelige og miljømæssige årsager. 
 
Hyppigheden af MS hos begge tvillinger er højere hos enæggede end tveæggede tvillinger, og MS er 10 gange hyppigere hos mennesker, der har forældre, søskende eller børn med MS. Der kendes i dag mere end 100 forskellige gener, der disponerer til at udvikle MS, specielt har visse vævstyper stor betydning. Hyppigheden er høj i tempererede klimaområder (især i Vesteuropa og USA), mens den næsten ikke ses hos de indfødte befolkninger i troperne eller hos eskimoer. 
  

Vi ved i dag, at mennesker, der har haft mononukleose (kyssesyge) har dobbelt risiko for at få MS, at mangel på D-vitamin, cigaretrygning, overvægt i puberteten og overdreven saltindtag øger risikoen, mens sollys, der øger D-vitamin produktionen, beskytter mod at få sygdommen. 

Undersøgelser ved multipel sklerose

Den vigtigste undersøgelse er MR-skanning af hjernen og rygmarven, eventuelt efter indsprøjtning af et kontrastmiddel. MR-skanning kan både påvise MS-forandringer og udelukke andre sygdomme. 

 

Ved hjælp af en lumbalpunktur undersøges din rygmarvsvæske. Ved MS vil der som regel være tegn på inflammation (betændelseslignende forandringer) og forhøjet indhold af immunglobulin. 

Behandling af multipel sklerose

Hvad kan du selv gøre? 

Det er vigtigt, at du holder dig i god form, da det modvirker de begrænsninger, nedsat kraft og nedsat styring af arme og ben medfører. Du kan træne i motionscenter, og selv hård træning, som dog ikke må give skader på dig selv, har en gavnlig virkning på symptomer og almenbefindende. Du er også berettiget til gratis fysioterapi, der oftest gives som holdtræning, men som også kan gives som personlig træning, hvis særlige forhold taler for dette. 

 

En sund levevis med varieret kost er også vigtig. Du kan få målt dit D-vitamin indhold i blodet hos din læge, og hvis det er for lavt, bør du tage tilskud af D-vitamin.  

Du bør søge læge, hvis du får nye symptomer, så behandling af attakker og følgesygdomme, fx blærebetændelse begyndes så hurtigt, som muligt. 

 

Medicinsk behandling 

Som forebyggende behandling kan anvendes beta-interferon og andre præparater, der hæmmer plaque-dannelsen. I nogle tilfælde kan denne behandling nedsætte antallet af MS-attakker hos patienter med moderat invaliditet. 

 

Behandling af akutte attakker 

De akutte attakker behandles ved indsprøjtning eller tabletbehandling med store doser binyrebarkhormon i 3 dage, eventuelt med nedtrapning af tabletbehandling i nogle uger. Denne behandling forkorter det enkelte attak, men påvirker ikke den endelige invaliditetsgrad. 

 

Behandling med effekt på sygdomsforløbet 

Sygdomsaktiviteten og forløbet ved attakvis MS kan påvirkes med såkaldt sygdomsmodificerende medicin. Der findes i dag mere end 10 forskellige slags medicin. 

 

Nogle behandlinger anvendes ved starten af sygdommen. Disse kaldes første-linje behandlinger. Langt de fleste patienter starter med tabletbehandling, enten med teriflunomid eller dimethylfumarat. 

Hvis disse behandlinger ikke har tilstrækkelig effekt, skiftes til en såkaldt anden-linje behandling. Disse behandlinger er mere effektive, men har også flere bivirkninger. Til anden-linje behandlingerne hører fingolimod tabletter, natalizumab og alemtuzumab, der gives som infusion ind i en blodåre. 

 

Valg af det bedste præparat til den enkelte patient er vanskeligt, og derfor behandles MS kun på neurologiske specialafdelinger. 

Den sygdomsmodificerende behandling nedsætter antallet af attakker, mindsker forværring af sygdommen efter gentagne attakker og kan forsinke eller hindre udviklingen af sekundær progressiv MS. 

Der findes i dag ingen sygdomsmodificerende behandlinger, der er godkendt til behandling af primær progressiv MS. 

 

Behandling af symptomer ved multipel sklerose 

 

Du kan få mere information om din sygdom hos Scleroseforeningen.  

Lægemidler

Anden-linje behandling mod sklerose

Midler mod gangbesvær

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere