Galdeblærebetændelse

Revideret: 11.06.2018

Hvad er Galdeblærebetændelse?

Galdeblærebetændelse (cholecystitis) skyldes som regel galdesten

 

Galde dannes i leveren og opbevares i galdeblæren, indtil kroppen har brug for den. Galde består bl.a. af kolesterol, galdesalte og bilirubin. Galdesaltene er vigtige for fordøjelsen, da de nedbryder fedt i maden. Bilirubin er det farvestof, som giver afføringen sin brune farve.  

Symptomer

Galdeblærebetændelse begynder næsten altid med et galdestensanfald, hvor du har stærke smerter, ofte under den højre ribbenskant. Galdestensanfaldet begynder pludseligt og bliver værre i løbet af den første times tid. Som regel får du kvalme og opkastning og har svært ved at finde ro. Hvis galdestenen ikke passerer, kan der komme galdeblærebetændelse med feber på 38-38,5°, og smerterne bliver ved. Samtidig vil der ophobes galdefarvestoffer (bilirubin), og der udvikles gulsot. Ophobningen af galdesalte i huden kan give kraftig hudkløe

Hvordan forløber sygdommen?

Galdeblærebetændelse varer normalt omkring 1 uge. I de fleste tilfælde er det ikke farligt, og det fører kun sjældent til komplikationer. Men du kan udvikle blodforgiftning med bakterier, få en byld i galdeblæren, eller der kan gå hul på galdeblæren. 

Hvem får sygdommen?

Galdeblærebetændelse er en almindelig sygdom, og risikoen for at få den stiger, jo ældre vi bliver. Cirka 1.500 personer bliver indlagt hvert år i Danmark med galdeblærebetændelse.  

Galdeblærebetændelse rammer hyppigere kvinder end mænd. Derudover er der øget risiko, hvis du er overvægtig, gravid, har diabetes eller tidligere har haft galdestensanfald. Langt de fleste, der får sygdommen, har sten i galdeblæren.  

Hvad er årsagen til galdeblærebetændelse?

Betændelsen opstår, fordi en galdesten sætter sig fast i galdeblærens udløbsgang, så galdeblæren ikke kan tømme sig. Det fører til en irritationstilstand, der forværres ved, at der oven i kommer en infektion med bakterier. 

Undersøgelser ved galdeblærebetændelse

Den vigtigste undersøgelse er en ultralydsundersøgelse af din galdeblære. Derudover vil en blodprøve vise, at du har mere af det gule galdefarvestof i blodet end normalt. 

Behandling af galdeblærebetændelse

Medicinsk behandling 

Selve galdestenssmerterne behandles med smertestillende og betændelsesdæmpende medicin (NSAID) som indsprøjtning. 

 

Kirurgisk behandling 

De fleste med galdeblærebetændelse får fjernet galdeblæren inden for få dage ved en kikkertoperation. Hvis der er gået længere tid, eller man ikke kan tåle operation, lægges der et rør gennem huden ind i galdeblæren så galden kan komme ud. Hvis temperaturen kommer over 38,5°, bliver du i de fleste tilfælde behandlet med antibiotika. 

Lægemidler

NSAID til indsprøjtning mod akutte smerter

NSAID virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. 

Virksomme stoffer Præparater

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at holde barnet for næsen og ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Aminoglykosider

Aminoglykosiderne er bredspektrede og meget hurtigt bakteriedræbende. De bruges næsten udelukkende på sygehus. De virker på flere af tarmens bakterier og på stafylokokker.

Metronidazol

Virker på bakterier som lever i iltfattige omgivelser (anaerobe). Disse bakterier er til stede i stort antal ved fx rodbetændelse i tænderne

Cefalosporiner

Enkelte af cefalosporinerne er smalspektrede, men de fleste er meget bredspektrede. Cefalosporinerne er bakteriedræbende. De bliver for det meste brugt på sygehusene, enten hvis penicillin ikke har virket, eller til patienter, som er allergiske over for penicillin.

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.
Cefepim

Cefepim er et cefalosporin, som virker på alvorlige infektioner forårsaget af cefepimfølsomme bakterier. 

Virksomme stoffer Præparater

Fluorquinoloner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.  

Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod KOL.  

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)