Fåresyge

Revideret: 30.09.2014

Hvad er Fåresyge?

Fåresyge er en børnesygdom, som skyldes infektion med parotitis-virus. 

Symptomer

Fåresyge begynder med et par dages utilpashed, feber og trykken i den ene eller begge sider af kinderne. Din ene eller begge kæbespytkirtler hæver op, så dit hoved ligner et fårehoved - deraf navnet. Hævelsen varer i op til 1 uge. I nogle tilfælde får store drenge og voksne mænd betændelse i testiklerne. Hvis det sker, får de høj feber og smerter i testiklerne.

Virus kan sætte sig i hjernehinderne og give symptomer på meningitis med nakke- og rygstivhed, men det er en godartet form for meningitis, som du kommer helt over igen. 

Hvordan forløber sygdommen?

Fåresyge medfører, at spytkirtlerne hæver, men man bliver normalt helt rask igen i løbet af 7-10 dage. Drenge på over 10 år og voksne mænd kan dog få betændelse i testiklerne. Det sker hos cirka 20%, og hver femte af de ramte får betændelse i begge testikler. Hvis betændelsen rammer begge testikler, kan mandens sædproduktion blive påvirket. Det kan nedsætte hans evne til at gøre en kvinde gravid, men i de fleste tilfælde er påvirkningen kun midlertidig.

Meningitis rammer 10% af patienterne med fåresyge ca. en uge efter, at fåresygen er begyndt. Der er her tale om en godartet form for meningitis, og den syge bliver helt rask igen. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få fåresyge, men det er som regel børn, der bliver smittet. I dag er de fleste vaccineret med MFR (F står for fåresyge), og derfor er sygdommen blevet sjælden i Danmark. 

Hvordan smitter fåresyge?

Virus findes i den syges spyt, og derfor skal du have tæt kontakt med en syg person for at blive smittet. En smittet person kan smitte andre fra 1 uge før, der kommer symptomer på sygdommen, og indtil hævelsen er forsvundet.
Der går 2-3 uger, fra du er blevet smittet, til du bliver syg. Hvis du har haft fåresyge én gang, kan du ikke få det igen.

Hvad er årsagen til fåresyge?

Fåresyge skyldes smitte med parotitis-virus.

Undersøgelser

Lægen kan sige, at det er fåresyge, blot ved at se på den syge.

Specielle forhold hos børn

Fåresyge er en af børnesygdommene. 

 

Læs evt. Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge

Behandling

Lettere smertestillende midler kan lindre smerterne og få feberen til at falde, så du får det bedre. Vaccination mod fåresyge indgår i Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram i form af MFR-vaccinationen (F står for fåresyge). Vaccination gives til børn i 15-måneders-alderen og i 12-års-alderen. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein. Acetylsalicyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Paracetamol

Paracetamol anvendes ved svage smerter og virker desuden febernedsættende.  

Paracetamol fås som tabletter, depottabletter, smeltetabletter, brusetabletter, mikstursuppositorier (stikpiller) og som infusionsvæske. 

  

Du bør ikke tage paracetamol, hvis din lever fungerer dårligt. Og du må ikke give paracetamol til børn under 2 år uden aftale med lægen. 

Ved selv en beskeden overdosis (10-15 g), hvilket er 20-30 tabletter, kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
 

Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.  

Acetylsalicylsyre
Virksomme stoffer Præparater

Vaccination mod fåresyge

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)