Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Revideret: 05.07.2018

Hvad er Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)?

PCOS er en samling af symptomer (et syndrom), hvor du har manglende ægløsninger (anovulation), ufrivillig barnløshed og forhøjet indhold af androgen i blodet.  

Symptomer

De typiske symptomer er blødningsforstyrrelser, ufrivillig barnløshed, overvægt og hudproblemer i form af akne og/eller uønsket hårvækst i ansigt, mave, arme og ben (hirsutisme). 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen kan ses hos 5-10% af kvinder i den fødedygtige alder og er til en vis grad arvelig. Tilstanden kan opstå i puberteten eller senere. 

 

En relativ stor andel af kvinder med PCOS har tegn på stofskiftesygdom i form af: 

Dette giver dig øget risiko for hjerte-kar sygdomme. 

Hvad er årsagen til polycystisk ovariesyndrom (PCOS)?

Nedsat følsomhed for insulin (insulinresistens) er af stor betydning for udvikling af PSOS. Nedsat følsomhed for insulin gør, at du producerer mere insulin, og det medfører stimulation af produktionen af androgener i binyrer og æggestokke. Din appetit forstyrres, og udskillelsen af kønshormonerne gonadotropiner (follikel-stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH)) ændres. 

  

I æggestokkene betyder den manglende stimulation af det follikel-stimulerende hormon (FSH), at ingen af de ledende ægcyster (follikler) udvikles. Æggestokkene har derfor mange små follikler, som producerer østrogen. Pga. manglende udvikling af en ledende follikel, udebliver ægløsning og menstruation (afstødning af livmoderslimhinden). 

Den konstante påvirkning af slimhinden i livmoderen med østrogen medfører fortykkelse af slimhinden, som kan ses på ultralydsskanning

Undersøgelser ved polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Lægen vil foretage en ultralydsskanning af underlivet. Ved ultralydsskanning findes forstørrede æggestokke med mange ægcyster (follikler) og fortykket livmoderslimhinde. 

  

Desuden kan en blodprøve vise, om indholdet af androgen er for højt. 

  

To af disse kriterier skal være opfyldt, før lægen kan stille diagnosen PCOS: 

  • Sjældne eller udeblevne menstruationer
  • Du har tegn på PCOS, fx uønsket hårvækst, eller en blodprøve viser det
  • Polycystiske æggestokke.

Behandling af polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Fordi PCOS viser sig på mange forskellige måder, er der også mange behandlingsmuligheder, hvoraf flere kan starte hos egen læge. 

 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Hvis du er overvægtig og har nedsat følsomhed for insulin, er vægttab og diæt en vigtig del af behandlingen. Selv mindre vægttab på 5-10% har vist sig at bedre hormonprofilen og muligheden for graviditet. Op mod halvdelen af overvægtige kvinder får regelmæssig ægløsning efter et vægttab af denne størrelse. 

 

Medicinsk behandling 

Hos kvinder uden graviditetsønske er der ofte et ønske om at opnå regelmæssige blødninger, hvilket sker på P-piller. P-piller medfører øget produktion af SHBG, som binder androgener, og det giver en bedring af den øgede hårvækst og akne. 

I nogle tilfælde skal den øgede hårvækst behandles hos kosmetolog eller hudlæge. 

 

Hvis du har nedsat følsomhed for insulin, skal du behandles med diæt og metformin, som er et middel mod sukkersyge. Dette kan hjælpe til at forebygge type-2 diabetes, og det kan også bedre fertiliteten. 

Kvinder med PCOS, som ønsker at blive gravide, skal ofte gennem fertilitetsbehandling med stimulation af ægløsningen for at opnå graviditet.  

Lægemidler

P-piller (hormonmidler)

Hvordan forhindrer hormonmidler en graviditet? 

  1. Ægløsningen blokeres
  2. Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerne ikke kan trænge igennem
  3. Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

 

Der findes tre slags hormonmidler mod graviditet: 

  • Kombinationsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen
  • Midler, der kun indeholder hormonet gestagen (minipiller).
  • Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen.

 

Midler, som indeholder både østrogen og gestagen 

Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor. 

Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus. 

Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter. 

 

Hormonmidlerne inddeles i 4 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder: 

 

Få kvinder får bivirkninger ved brug af p piller, og ofte går bivirkningerne over, hvis man skifter til et andet præparat. Risikoen for blodprop er mindst for 2. generations p-piller.  

 

Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2. 

 

Hormonmidler, som kun indeholder gestagen (minipiller) 

Traditionelle minipiller indeholder en lav mængde gestagen, som betyder, at ægløsningen sædvanligvis ikke blokeres. Den beskyttende effekt skyldes mest påvirkning af slimen i livmoderhalsen, som gøres uigennemtrængelig for sædcellerne. 

Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker livmoderhalsens slim. 

 

Risiko og bivirkninger ved brug af hormonmidler mod graviditet 

Risikoen for blodpropper ved brug af p-piller er generelt lav. 

  • Hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år uden brug af p-piller, er risikoen for en blodprop i venerne i størrelsesordenen 2-3 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller stiger risikoen til 4-6 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller er risikoen 6-9 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Risikoen ved anvendelse af p-ring er den samme, som risikoen ved 3. og 4. generations p-piller, da gestagenet i ringen er 3. generation.
  • Risikoen for blodpropper ved anvendelse af p-plaster er ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke-p-pillebrugere.

 

Da der er forskel i risikoen for at få en blodprop mellem de forskellige slags p-piller, anbefaler Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generationspille. Samtidig bør man vælge det middel, der har lavest indhold af ethinylestradiol. 

 

Kvinder over 35 år som ryger bør ikke bruge p piller pga. den øgede risiko for blodprop. Det samme gælder kvinder, der tidligere har haft blodprop eller er arvelig belastet pga. høj risiko for blodpropper. 

 

Hormonmidler og amning 

Hos kvinder, der har født, bør kombinationspræparater først begyndes, når amningen er godt i gang og normalt ikke før 6 uger efter fødsel, da disse p-piller kan mindske mælkedannelsen. 

 

Midler, som kun indeholder gestagen (minipiller), er særligt egnede under amning, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning. 

De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, og ved andre tilstande, hvor man ikke bør bruge kombinationsmidler. De kan også forsøges, hvis der kommer bivirkninger af kombinationspræparater. 

Ulempen ved minipiller er en lidt lavere sikkerhed pga. den manglende blokering af ægløsningen og tendens til uregelmæssige blødninger. 

 

Desuden findes der P-piller til kvinder med akne.  

Virksomme stoffer Præparater
Monofasepræparater

Ved monofasepræparater forstås P-piller, hvor alle tabletterne indeholder samme mængde hormon. 

Flerfasepræparater

Ved flerfasepræparater forstås P-piller, hvor tabletterne indeholder forskellig mængde hormon i de enkelte faser. Flerfasepræparater kan bestå af enten 2 eller 3 faser i løbet af én menstruationscyklus. 

P-piller til kvinder med akne

Forfattere