Polymyalgi/Arteritis temporalis

Revideret: 08.10.2018

Hvad er Polymyalgi/Arteritis temporalis?

Disse to sygdomme har ikke nogen danske navne, men polymyalgi benævnes nogle gange "muskelgigt". De er nært beslægtede bindevævssygdomme, hvor betændelsesforandringer især rammer mellemstore og store pulsårer (arterier) og i nogle tilfælde også ledhinder. 

Symptomer

Ved polymyalgi har du smerter og stivhed i nakke, skuldre, evt. balder og lår, som starter ret akut, uden at du ved hvorfor. Symptomerne er typisk værst om morgenen, og du har ofte svært ved at løfte armene over hovedet. Der kan være betydelige væskeansamlinger (ødemer) på hånd- og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. 

  

Ved arteritis temporalis kan de samme symptomer også optræde, men ofte starter sygdommen mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos nogle få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. 

Hvordan forløber sygdommen?

Polymyalgi (polymyalgia rheumatica) viser sig typisk ved, at du pludselig får smerte og stivhed i centrale muskelgrupper i kroppen, i nakke, skuldre, bækken og lår. Polymyalgi behandles med binyrebarkhormon, som oftest virker i løbet af få dage. Det kan tage år, før du ikke længere har symptomer, men de fleste bliver helt raske igen. 

  

Arteritis temporalis, som også kaldes kæmpecelle-arteritis (på engelsk giant cell arteritis) er en mere alvorlig sygdom, hvor du kan få alvorlige symptomer fra de dele af kroppen, som de syge blodkar forsyner. Hvis sygdommen rammer de blodkar, der forsyner synsnerven eller øjets nethinde, kan der i værste tilfælde opstå blindhed. 

Behandling med binyrebarkhormon i noget højere doser standser sygdommen, men behandlingen kan ikke genoprette synet, hvis det er gået tabt. 

Hvem får sygdommen?

Polymyalgi og arteritis temporalis rammer kun personer over 50 år, og 80% af patienterne er over 60 år ved udbruddet. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Forekomsten varierer meget geografisk med størst hyppighed i Nord-Europa, specielt i Skandinavien. 

Hvad er årsagen til polymyalgi/Arteritis temporalis?

Årsagen til sygdommen er ukendt.  

Undersøgelser ved polymyalgi/Arteritis temporalis

Blodprøver vil næsten altid vise forhøjet sænkningsreaktion og/eller CRP (C-reaktivt protein). Ved polymyalgi kan sænkningsreaktionen dog være normal hos hver tiende af patienterne. Der kan være let blodmangel

 

Man kan påvise arteritis temporalis ved i lokal bedøvelse at tage en biopsi (vævsprøve) fra arteria temporalis, den pulsåre, du kan mærke pulsere i tindingen. I vævsprøven kan man i mikroskop se typiske betændelsesforandringer, bl.a. de flercellede "kæmpeceller", der har givet sygdommen sit andet navn. 

 

En anden mulighed er ultralydsskanning af arteria temporalis, som i takt med udvikling af høj-opløselige skannere er blevet et attraktivt alternativ for patienterne og mindre belastende. 

I nogle tilfælde kan der med ultralyds- eller MR-scanning også ses tegn på ledbetændelse i skulderen. 

 

En anden undersøgelsesteknik er PET-scanning, som nogle gange kan påvise betændelsesforandringer i aorta og andre store pulsårer i kroppen hos patienter, hvor diagnosen ikke på anden måde har kunnet stilles. 

 

Ofte må man dog, ikke mindst ved polymyalgi, nøjes med mere usikre tegn på sygdommen. I disse tilfælde er det sandsynligt, at det er polymyalgi, du fejler, hvis behandling med prednisolon hurtigt virker. Det er ikke sjældent at høre patienter udtale, at det føltes som et "mirakel", at symptomerne allerede næste morgen var forsvundet efter behandling med binyrebarkhormon. 

Behandling af polymyalgi/Arteritis temporalis

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du skal søge læge, hvis du har symptomer som dem, der er beskrevet her. Både fordi det kan dreje sig om polymyalgi eller arteritis temporalis, som korrekt behandlet er relativt fredelige sygdomme, men også fordi det kan være nødvendigt med nærmere undersøgelser for at udelukke andre, eventuelt mere alvorlige lidelser. 

 

Medicinsk behandling 

Hovedmidlet er ved begge tilstande tabletter med binyrebarkhormonet prednisolon. 

  • Ved polymyalgi i startdosis 10-15 mg daglig
  • Ved arteritis temporalis anvendes højere doser, typisk 1 mg pr. kg legemsvægt daglig. Dosis kan trappes ned, når symptomer og blodprøver er normale, men det skal ske i små trin og over mange måneder. Hvis det går for hurtigt, er der risiko for, at sygdommen vender tilbage.

 

For cirka halvdelen af patienterne lykkes det efter 1/2-2 år at komme helt ud af behandlingen, de øvrige må fortsat indtage en lille dosis prednisolon for at undgå symptomer. 

Flere undersøgelser tyder på, at kombination med methotrexat kan nedsætte behovet for prednisolon og samtidig reducere risikoen for tilbagefald. I sjældne tilfælde kan behandling med leflunomid komme på tale. 

 

Som led i forebyggelse af knogleskørhed (osteoporose), som opstår, når du er i behandling med binyrebarkhormon, anbefales det, at du dagligt indtager tilskud af kalk og D-vitamin. Lægen kan henvise dig til en såkaldt DEXA scanning, hvor din knogletæthed bestemmes. Er den nedsat kan der være grund til at kombinere behandlingen med et bisfosfonat, fx alendronat eller zoledronsyre. 

 

Hvis du har arteritis temporalis, har du også en større risiko for at få blodpropper. Derfor anbefaler man, at du daglig tager acetylsalicylsyre, fx. 75 mg daglig. 

 

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Gigtforeningen

Lægemidler

Immunundertrykkende midler mod polymyalgi og polymyositis

Det er ikke helt klart, hvordan midlerne virker, men formentlig skyldes virkningen en hæmning af immunsystemet og/eller en hæmning af et eller flere betændelsesstoffer. Behandlingen kræver regelmæssig læge- og laboratoriekontrol, da disse lægemidler kan medføre bivirkninger som udslæt, lever- eller nyrepåvirkning og en hæmning af knoglemarven med en nedsættelse af både røde og hvide blodlegemer og af blodplader i blodet.

Forfattere