Fibromyalgi

Revideret: 08.10.2018

Hvad er Fibromyalgi?

Fibromyalgi er en tilstand med udbredte smerter i bevægeapparatet. 

Symptomer

Ved fibromyalgi har du vekslende, men dog udbredte smerter i arme og ben. Du vil være unormalt øm ved tryk på visse steder af kroppen, de såkaldte triggerpunkter. Du sover dårligt og er ofte træt. Du kan have stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen, lige som ved gigtsygdomme. Du har ofte ondt, når du har  menstruation, har hyppigt hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig  deprimeret, være  angst og have svært ved at huske og koncentrere dig. 

Hvordan forløber sygdommen?

Fibromyalgi er i de fleste tilfælde en kronisk lidelse, men med normal livslængde. Du har smerter og unormal ømhed i begge sider af kroppen og både over og under bæltestedet. Smerterne er ikke begrænset til leddene, som ved gigt, men er spredte og ikke typiske, dvs. det er lidt uklart, hvor smerterne kommer fra. 

Hvem får sygdommen?

Fibromyalgi starter som regel i 20-40-års alderen og optræder hyppigst hos kvinder. Sygdommen er oftest en selvstændig lidelse, men kan også opstå i forbindelse med en anden sygdom, fx leddegigt eller  lupus

Hvad er årsagen til fibromyalgi?

Den egentlige årsag til fibromyalgi er ukendt. Flere faktorer, herunder stress, depression og dårlige sociale forhold kan spille ind. Sygdommen kan starte med smerter et enkelt sted, men smerterne vil på et tidspunkt brede sig til hele kroppen. 

 

Tidligere mente man, at fibromyalgi alene var psykisk udløst. Nu foreligger der flere undersøgelser, som viser, at sygdommen er ledsaget af betydelige ændringer i hjernens stofskifte og signalstoffer. Sygdommen opfattes derfor i dag som en fejlfunktion i hjernens modtagelse og bearbejdning af smertesignaler fra kroppen. 

Undersøgelser ved fibromyalgi

Din beskrivelse af tilstanden er vigtig. Lægen vil undersøge de såkaldte trigger-punkter på kroppen, hvor tryk med fingeren udløser unormal ømhed. Endelig er det vigtigt ved en række blodprøver at udelukke andre sygdomme, fx stofskiftelidelser og bindevævssygdomme, som kan give lignende symptomer. 

Behandling af fibromyalgi

Et vigtigt udgangspunkt er forståelse for og accept af din sygdom. Fibromyalgi er kronisk, men symptomer og følgetilstande vil ofte mildnes, hvis du har en realistisk og aktiv indstilling til sygdommen. Lægen kan være en god støtte, men kan ikke helbrede dig. 

 

Hvad kan du selv gøre? 

Konditionstræning eller styrketræning er basisbehandling. Du skal starte forsigtigt og øge belastningen gradvist. Vær opmærksom på, at du ofte vil opleve muskelømhed under eller efter træning, selvom du går langsomt frem. Dette er ikke farligt eller skadeligt og vil gradvist aftage under fortsat træning. En del vil have glæde af træning i vand, evt. i opvarmet vand. 

Opmuntring, evt. psykoterapi ved en psykolog, har vist sig at være gavnligt. 

 

Medicinsk behandling 

Mens de almindelige typer af svage smertestillende midler, paracetamol og NSAID, ofte har en skuffende effekt ved fibromyalgi, har undersøgelser vist en bedre effekt af visse andre midler, fx midler mod depression som amitriptylin, nortriptylin og duloxetin og midler mod epilepsi som gabapentin og pregabalin.  

 

Disse midler har alle en smertestillende effekt og specielt amitriptylin har også en beroligende eller sederende (søvndyssende) effekt, som kan udnyttes til at bedre nattesøvnen. Ofte vil lægen derfor starte med at ordinere amitriptylin til natten.  

 

Alle disse midler gives i små og evt. langsomt stigende doser for at minimere risikoen for bivirkninger. Hvis effekten ikke er god nok, kan det overvejes at anvende det morfinlignende præparat, tramadol. Der har dog være øget opmærksomhed på, at man nemt bliver afhængig af tramadol, og derfor undgår man helst at bruge tramadol til kroniske smerter som fibromyalgi.  

 

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Gigtforeningen

Lægemidler

Tricykliske antidepressive midler

Antidepressive midler af denne type har været på markedet i mere end 50 år. Man har således en omfattende erfaring med midlernes virkninger og bivirkninger. Midlerne har flere bivirkninger end de nyere antidepressiva, og forgiftninger med dem kan være livsfarlige.

Midlerne benyttes både ved behandling af akut depression og i den forebyggende behandling. Det er muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient ved at måle mængden af medicin i blodet.
Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner. 

SNRI-præparater

Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. SNRI-præparater har færre bivirkninger end de ældre lægemidler. SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne. 

Forfattere