Skarlagensfeber

Revideret: 30.09.2014

Hvad er Skarlagensfeber?

Skarlagensfeber er en infektionssygdom, ofte halsbetændelse, som skyldes bestemte bakterier (hæmolytiske streptokokker). Streptokokkerne giver infektionen, men producerer samtidig et giftstof (toksin), der giver et rødt udslæt, som er karakteristisk for skarlagensfeber. 

Symptomer

Det dominerende symptom ved skarlagensfeber er et rødt udslæt, der kommer 1-2 dage efter, at selve infektionen er begyndt. Udslættet begynder i ansigtet og på kroppen og breder sig til armene og benene. Udslættet mangler omkring munden. Tungen bliver hvidlig belagt og bliver siden højrød; man taler om en hindbærtunge.
Udslættet forsvinder igen i løbet af en lille uge og afløses af en fin afskalning af huden. Først på halsen og kroppen, siden lidt større flager specielt på hænder og fødder.
Ud over disse symptomer vil du have symptomer afhængig af, hvilken infektion streptokokkerne har givet dig, fx halsbetændelse eller rosen

Hvordan forløber sygdommen?

Forløbet afhænger af, hvilken slags infektion du har, men det er som regel en halsbetændelse eller rosen.

Du bliver som regel rask igen inden for en uge, men efter sygdommen vil du opleve, at huden skaller af. Som regel opstår der ingen komplikationer. Du kan få streptokokinfektion mange gange, men du kan kun få skarlagensfeber én gang.

Hvem får sygdommen?

Det er som regel børn i alderen 5-10 år, som får skarlagensfeber. Sygdommen kan dog ses hos både voksne og mindre børn. Du kan kun få skarlagensfeber én gang i livet. 

Hvordan smitter skarlagensfeber?

Du bliver smittet med streptokokker ved, at én, som er syg, hoster eller nyser små dråber ud omkring sig, hvorefter du får dem ned i halsen, når du trækker vejret. 

Hvad er årsagen til skarlagensfeber?

Skarlagensfeber skyldes en infektion med såkaldte hæmolytiske streptokokker, som danner et giftstof, der giver det røde udslæt. 

Undersøgelser

Hvis det er halsbetændelse, vil lægen udtage lidt materiale fra mandlerne med en vatpind og undersøge, om der er streptokokker i. Undersøgelsen er hurtig, og du får svaret hos lægen. Der er ingen specielle undersøgelser af skarlagensfeber.

Specielle forhold hos børn

Hvis et barn har høj temperatur, er det vigtigt at sørge for, at barnet får rigeligt at drikke, og at barnet ikke bliver pakket for meget ind. 

 

Læs evt. Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge

Behandling

Da det er en infektion, som skyldes streptokokker, vil antibiotika hjælpe. Antibiotika har dog ingen virkning på udslættet og afskalningen.
Den antibiotiske behandling består af et smalspektret penicillin. Hvis du har penicillin-allergi anvendes i stedet et makrolid. Behandlingen varer 6-10 dage. 
 

Hvis du har halsbetændelse, kan du have gavn af midler, der lindrer symptomerne. Det kan være smertestillende midler, som bedrer din almentilstand og sænker temperaturen eller sugetabletter, der lindrer i halsen. 

Lægemidler

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokkerborrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia-, mykoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser.

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein. Acetylsalicyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Paracetamol

Paracetamol anvendes ved svage smerter og virker desuden febernedsættende.  

Paracetamol fås som tabletter, depottabletter, smeltetabletter, brusetabletter, mikstursuppositorier (stikpiller) og som infusionsvæske. 

  

Du bør ikke tage paracetamol, hvis din lever fungerer dårligt. Og du må ikke give paracetamol til børn under 2 år uden aftale med lægen. 

Ved selv en beskeden overdosis (10-15 g), hvilket er 20-30 tabletter, kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
 

Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.  

Sugetabletter

Sugetabletter indeholder oftest lokalbedøvende og desinficerende stoffer, som virker lindrende i halsen.

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)