Stivkrampe

Revideret: 19.06.2018

Hvad er Stivkrampe?

Stivkrampe (tetanus) er en sygdom, der rammer nervesystemet. Stivkrampe skyldes et giftstof (toksin) fra bakterien Clostridium tetani.

Symptomer

Der går ofte 1-2 uger fra infektionstidspunktet, til symptomerne begynder. Symptomerne viser sig ved en vedvarende sammentrækning af musklerne. Sammentrækningerne er meget synlige i ansigtet, hvor læberne trækkes til siden, og kæberne stivner i et vedvarende grin. Samtidig rynkes panden kraftigt. Når musklerne i ryggen strammes, bøjes kroppen bagover, og sammentrækninger i brystkassen gør det svært at trække vejret. Mavemusklerne kan også trække sig sammen, så maven bliver hård som et bræt. Musklerne i arme og ben påvirkes ikke særligt meget før meget sent i forløbet.  

 

Kramperne er meget smertefulde, og påvirkning af lys, lyd, hoste og nys kan udløse livstruende kramper i halsen. Man er ved fuld bevidsthed og har kun feber, hvis der er trådt en komplicerende infektion til.  

 

Ved stivkrampe hos nyfødte kommer symptomerne efter en uge og viser sig ved, at barnet har svært ved at sutte. Senere hen vil spændte rygmuskler gøre, at barnet ligger voldsomt bagoverbøjet.  

Hvordan forløber sygdommen?

Ved stivkrampe trækker musklerne trækker sig sammen, og man får krampe. Det er smertefuldt og kan i lette tilfælde vare en uge - i svære tilfælde i en måned. Kramper i brystkassen og øvre luftveje kan gøre det svært at få luft. 10-15% af de, som får stivkrampe, dør af sygdommen. Det er især farligt for nyfødte at få stivkrampe, og 90-100% af nyfødte med stivkrampe dør af det.  

Hvem får sygdommen?

Alle kan få stivkrampe. I Danmark er stivkrampe en sjælden sygdom, fordi vi vaccinerer mod den i børnevaccinationsprogrammet. Du bliver også vaccineret som voksen, når du søger læge eller skadestue med et sår.
Tidligere så man stivkrampe hos nyfødte. I dag er barnet beskyttet af moderens antistoffer, som hun har opnået ved vaccination. Samtidig er hygiejnen omkring navlestumpen forbedret væsentligt.
I Danmark ser vi nu 1-2 tilfælde med stivkrampe hvert år. 

Hvordan smitter stivkrampe?

Bakterien Clostridium tetani findes i jord samt i tarmindholdet hos nogle dyr. Hvis bakterien kommer ned i et sår med dødt væv hos en person, som ikke er vaccineret, eller hvor der er gået mange år siden sidste stivkrampevaccination, kan man få stivkrampe. Der er ikke smitte fra menneske til menneske.

Hvad er årsagen til stivkrampe?

Stivkrampe skyldes et giftstof, som bakterien Clostridium tetani danner. Bakterien lever, hvor der ikke er ilt (anaerob), og den trives derfor godt i et sår med dødt kød.
Bakterien danner såkaldte sporer, der er en særlig dvaletilstand, som bakterien kan antage, hvis dens livsbetingelser på et tidspunkt bliver dårlige. I denne tilstand er bakterien i stand til at overleve i meget lang tid. Den kan i sporestadiet modstå både udtørring, varme og desinfektionsmidler. Lige så snart sporen igen får det godt, gendannes bakterien.
Stivkrampe hos nyfødte skyldes, at bakterien kommer ind via navlestumpen.

Undersøgelser ved stivkrampe

Lægen stiller diagnosen ved at undersøge den syge. Undersøgelserne går især ud på at udelukke andre årsager til krampe som fx epilepsi, hjernebetændelse, forgiftninger eller psykisk sygdom (hysteri). Stivkrampe adskiller sig fra de øvrige ved, at den syge er stiv i musklerne mellem kramperne. 

Specielle forhold hos børn

Den meget farlige stivkrampe hos nyfødte ses i udviklingslande, men ikke mere i Danmark. Det er derfor vigtigt fortsat at sørge for at få barnet stivkrampevaccineret og at holde en god hygiejne omkring navlestumpen. Vaccination mod stivkrampe indgår i Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram og består af i alt fire indsprøjtninger, hvor de første tre indsprøjtninger gives i 3-, 5- og 12-måneders-alderen og den sidste i 5-års-alderen. 

Behandling af stivkrampe

Hvad kan du selv gøre? 

Du bør lade dit barn vaccinere mod stivkrampe som led i det danske børnevaccinationsprogram

 

Du skal altid hurtigt rense et sår for jord og snavs. Hvis du går til lægen eller på skadestuen med et sår, og din sidste stivkrampevaccination er mere end 10 år gammel, vil du blive tilbudt en ny. 

 

Medicinsk behandling
Hvis man får stivkrampe, bliver man indlagt på sygehus. Det er vigtigt, at patienten får ro, idet lyd, lys og andre påvirkninger kan udløse kramper. Man kan give medicin mod kramperne. Her anvendes enten diazepam eller phenobarbital, enten som indsprøjtning i en blodåre eller gennem en slange ned i mavesækken. 

 

Man giver desuden penicillin som indsprøjtning i en blodåre for at bekæmpe bakterierne, og man sørger for at rense det sår, der har været indgangsport for bakterierne.
Endvidere giver man antistoffer (tetanus antitoksin) som indsprøjtning i en muskel.
Endelig kan det være nødvendigt at lægge patienten i respirator. 

Lægemidler

Midler mod stivkrampe

Diazepam og phenobarbital virker dæmpende på kramperne.  

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at holde barnet for næsen og ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)