Kræft i knoglerne

Revideret: 08.03.2016

Hvad er Kræft i knoglerne?

Kræft opstået i knoglerne er en ondartet sygdom, som udvikles fra knoglevævet. Andre kræftsygdomme, fx prostatakræft eller  brystkræft, kan også spredes til knoglerne via metastaser (dattersvulster). Dette afsnit beskriver kun den type kræft, som opstår fra knoglevævet (primære knogletumorer). Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

Kræftknuden (svulsten) kan nogle gange mærkes som en hævelse ved en knogle, og hævelsen kan være øm. Nogle gange mærkes det som smerter, eller ved at du brækker knoglen på det sted, hvor svulsten sidder. 

Hvordan forløber sygdommen?

Kræft i knoglerne opstår oftest i armenes eller benenes knogler og hyppigst i enderne (epifyserne), hvor knoglen vokser. Hvis sygdommen ikke behandles, vil kræften spredes med blodet til lungerne eller andre organer, og den vil have et dødeligt forløb. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen opstår oftest hos unge voksne, men alle aldersgrupper kan få sygdommen. Der er ca. 50 nye tilfælde om året i Danmark.

Hvad er årsagen til kræft i knoglerne?

Sygdommen kan opstå fra godartede svulster i knoglerne eller efter strålebehandling, men i langt de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag. 

Undersøgelser ved kræft i knoglerne

Du vil få en røntgenundersøgelse og en CT- eller MR-scanning af det område, hvor svulsten sidder. Lægen vil tage en vævsprøve (biopsi) fra svulsten, for at man kan fastslå, hvilken slags kræft, det drejer sig om. Vævsprøven undersøges i mikroskop. Når diagnosen knoglekræft er stillet, vil man undersøge resten af kroppen for spredning (metastaser). Det gør man ved at foretage CT- eller PET/CT-scanning

Specielle forhold hos børn

Behandlingen af børn er den samme som for voksne.

Behandling af kræft i knoglerne

  • De fleste patienter får fjernet det stykke knogle, hvor svulsten sidder, og indsat en protese for at bevare benet eller armen. Det er i dag kun nødvendigt at amputere et stykke af armen eller benet hos omkring 15% af patienter med knoglekræft.
  • Man får kemoterapi inden operationen for at udrydde eventuelle kræftceller, som har spredt sig i kroppen. Kemoterapi kan også gøre svulsten mindre og dermed lettere at fjerne ved operationen. Man får typisk 3-6 behandlinger inden operationen.
  • Efter operationen skal der gives yderligere kemoterapi. Ofte vælger man også at give strålebehandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen kommer igen.
  • Hvis kræften er så fremskreden, at der findes metastaser i andre organer, anvendes kemoterapi. Behandlingens formål er at forlænge livet og lindre symptomer relateret til kræft.

 

Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage.  

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

 

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod kræft i knoglerne
Antimetabolitter mod kræft i knoglerne
Antimitotika mod kræft i knoglerne
Virksomme stoffer Præparater
Topoisomerasehæmmere mod kræft i knoglerne
Andre midler mod kræft i knoglerne
  • Denosumab anvendes til behandling af en bestemt form for knoglekræft, kæmpecelletumorer, hvor operation ikke er mulig eller hensigtsmæssig.
  • Mifamurtid anvendes til behandling af en anden bestemt form for knoglekræft, osteosarkom. Medicinen anvendes efter operation og gives sammen med celledræbende midler. Mifamurtid aktiverer immunsystemet og mindsker dermed risikoen for, at kræftsygdommen blusser op igen.
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere