Falsk strubehoste

Revideret: 29.04.2015

Hvad er Falsk strubehoste?

Falsk strubehoste (pseudocroup) er en betændelsestilstand omkring stemmelæberne, dvs. i de øvre luftveje. Tilstanden skyldes et virus.

Den rigtige strubehoste kaldes difteri og er meget sjælden i Danmark, fordi vi vaccinerer mod sygdommen.

Symptomer

Det begynder ofte som en almindelig forkølelse eller en influenzalignende sygdom. Barnet får en meget karakteristisk ru, gøende, tør hoste, og barnet kan i forbindelse med kraftige hosteanfald komme til at kaste op. Vejrtrækningen kan være besværet og hvæsende, og barnet har feber. Hosten kommer især et par timer efter, at barnet har lagt sig til at sove. 

Hvordan forløber sygdommen?

Falsk strubehoste varer ca. 1 uge, men hosten kan vare ved lidt længere. Som regel har sygdommen et let forløb, men sjældent kan det være nødvendigt at indlægge barnet på sygehuset til behandling med ilt eller eventuelt med respirator.

Hvem får sygdommen?

Det er oftest børn under 5 år, som får falsk strubehoste. Hvis dit barn har haft falsk strubehoste én gang, vil en efterfølgende forkølelse lettere kunne give falsk strubehoste igen. 

Hvordan smitter falsk strubehoste?

Falsk strubehoste smitter ved, at en person, der er forkølet eller har influenza, hoster eller nyser i nærheden af barnet. En anden måde er, at barnet rører ved et bord, som den syge lige har hostet eller nyst hen over, og barnet derefter gnider sig i øjnene eller piller næse. 

 

Læs også artiklen "Håndvask eller sprit?" 

Hvad er årsagen til falsk strubehoste?

Falsk strubehoste skyldes infektion med virus i de øvre luftveje, specielt omkring struben og stemmelæberne. Det er som regel para-influenza-virus, men også influenzavirus og forkølelsesvirus som fx rhinovirus, adenovirus og coxackievirus kan give falsk strubehoste.

Undersøgelser ved falsk strubehoste

Lægen vil normalt kunne stille diagnosen ved at høre et af de typiske hosteanfald og se barnet i halsen.

Specielle forhold hos børn

Hvis barnet har feber, er det vigtigt, at du ikke pakker det ind i tæpper og dyner, og et barn med høj feber skal drikke meget væske. Hvis et barn én gang har haft falsk strubehoste, vil det let kunne få sygdommen igen.

Behandling af falsk strubehoste

Hvad kan du selv gøre? 

Varme drikke kan lindre halsen. Når barnet skal sove, kan det lette vejrtrækningen, hvis hovedgærdet er hævet, eventuelt ved, at sengebenene ved hovedenden af sengen står på et par bøger. Når barnet har et hosteanfald, kan det let blive uroligt, og det øger tendensen til yderligere hosteanfald. Det er derfor vigtigt, at du selv er rolig. Sæt barnet op på skødet og prøv at berolige det.

Hosten kan mildnes med damp, som du kan skaffe i badeværelset ved at lukke op for den varme bruser. Kold tør luft kan også hjælpe. Hvis det er klart og koldt i vejret, kan du tage barnet udenfor, men pas på, at barnet ikke bliver afkølet.

Medicinsk behandling 

Et beta2-stimulerende middel til at inhalere kan lette barnets vejrtrækning. Falsk strubehoste kan i sjældne tilfælde blive alvorlig, og det kan være nødvendigt at indlægge barnet til ilt- eller respiratorbehandling. En astmaspray med binyrebarkhormon kan få hævelsen af slimhinden til at falde og lette vejrtrækningen. 

Lægemidler

Beta2-stimulerende midler til brug ved astma

De beta2-stimulerende midler stimulerer beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftvejene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes.

De beta2-stimulerende midler til inhalation kan inddeles i to grupper efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer: 

  • Korttidsvirkende:  Salbutamol og terbutalin.
    De korttidsvirkende lægemidler er de vigtigste til behandling af selve astmaanfaldet. Virkningen sætter ind i løbet af 5-10 minutter. Det er vigtigt, at du altid har din anfaldsmedicin med dig og holder øje med, at din inhalator ikke pludselig er tom.
  • Langtidsvirkende: Formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol og vilanterol.
    Indacaterol og olodaterol anvendes normalt kun til behandling af KOL. Formoterol, salmeterol og vilanterol anvendes også som en del af den forebyggende behandling af astma. Ved astma skal de altid anvendes sammen med binyrebarkhormon til inhalation

 

Bambuterol findes kun som tabletter og anvendes kun, hvis inhalationsbehandling ikke kan gennemføres. 

Binyrebarkhormoner

Oven på hver nyre sidder binyren, der er en lille halvmåneformet kirtel. Kirtlen består af en kerne, marven, der bl.a. producerer adrenalin, og af et omgivende lag, binyrebarken, der producerer en række forskellige hormoner. Binyrebarkens hormonproduktion styres fra hjernen fra de dele, der kaldes henholdsvis hypofysen og hypothalamus. Hvis binyrebarken helt eller delvis mister evnen til at danne hormoner, eller hvis hjernens kontrol med binyrebarken bliver ødelagt, opstår der mangel på binyrebarkhormon (Addison krise), som er en livstruende tilstand, hvis den ikke behandles.

De vigtigste typer binyrebarkhormoner er mineralokortikoider og glukokortikoider.

Binyrebarkhormoner tilhører sammen med kønshormoner gruppen af steroidhormoner. Denne betegnelse refererer til binyrebarkhormonernes kemiske struktur. 

 

Læs mere om hormoncreme, blokader og brug af binyrebarkhormon i 5 hurtige om binyrebarkhormon

  

Binyrebarkhormoner findes bl.a. 

  

Binyrebarkhormoner til inhalation

Til forebyggende behandling af astma anvendes stort set kun inhalerede binyrebarkhormon. Den store fordel ved denne behandling er, at man kan anvende meget små doser, som dog har en stærk virkning nede i luftvejene. På den måde opnår man, at inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver meget få bivirkninger i resten af kroppen. 

  

Vigtigt: For at fjerne rester af inhalationsmedicinen fra munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)