Bitestikelbetændelse

Revideret: 10.02.2017

Hvad er Bitestikelbetændelse?

Testiklerne ligger i pungen og producerer hormoner og sædceller. Oven på testiklerne ligger bitestiklerne, og her modnes sædcellerne, inden de i forbindelse med sædafgang ledes gennem sædlederen til urinrøret og penis.
Bitestikelbetændelse (epididymitis) er en betændelse i bitestiklerne og skal ikke forveksles med testikelbetændelse, som kan optræde i forbindelse med fåresyge.

Bitestikelbetændelse skyldes bakterier og opstår ofte som en komplikation til en infektion i urinrøret eller blæren. Hos mænd under 35 år er der som regel tale om klamydia eller gonoré. Hos mænd over 35 år skyldes bitestikelbetændelse oftest de samme bakterier, som kan give blærebetændelse, oftest E. coli. 

Symptomer

Du får smerter i pungen. Smerterne sidder ofte i den ene side og strækker sig op langs sædlederen. Du får feber, og pungen hæver op og kan blive rød. Der kan være svie ved vandladning, og betændelse (pus), som sidder i urinrøret, kan give udflåd. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvis bitestikelbetændelsen behandles, bliver du helt rask. Men bitestikelbetændelse kan give ardannelse i sædlederen, som betyder, at din evne til at gøre en kvinde gravid kan være nedsat

Hvem får sygdommen?

Det er voksne mænd, som får bitestikelbetændelse.

Hvordan smitter bitestikelbetændelse?

Klamydia og gonoré er kønssygdomme og smitter ved seksuel kontakt med en person, som er smittet. Hvis du er blevet smittet, kan du smitte andre, indtil du bliver behandlet med antibiotika.
Det er derfor vigtigt, at du dyrker sikker sex ved at bruge kondom. Hvis du er blevet smittet, skal du fortælle det til den, du har haft sex med og blevet smittet af, så den pågældende person også kan blive behandlet. Se vores Tema om kønssygdomme.

Når bitestikelbetændelsen skyldes de samme bakterier, som giver blærebetændelse, er der ikke tale om egentlig smitte fra en person til en anden. I dette tilfælde er årsagen oftest, at dine egne bakterier fra tarmkanalen er blevet overført til urinrøret, hvorfra bakterierne er kommet op i blæren og ned i bitestiklerne. 

Hvad er årsagen til bitestikelbetændelse?

Bitestikelbetændelse skyldes smitte med enten Chlamydia trachomatis (klamydia), Neisseria gonorrhoeae (gonoré), eller de bakterier, som giver blærebetændelse (oftest E. coli).

Undersøgelser ved bitestikelbetændelse

Lægen kan sende en urinprøve til laboratoriet, hvor man undersøger, om der er klamydia. Lægen kan også tage lidt sekret fra urinrøret på en vatpind og sende den til et laboratorium, som i løbet af et par dage kan sige, om der er tale om klamydia eller gonoré. Lægen kan selv undersøge, om der er  bakterier i urinen, og har resultatet af denne undersøgelse dagen efter. 

Behandling af bitestikelbetændelse

Bitestikelbetændelse behandles med forskellige antibiotika, afhængig af, om sygdommen skyldes klamydia, gonoré eller andre bakterier: 

 

  • Klamydia behandles enten med et makrolid eller tetracyclin.
  • Gonoré behandles med et cefalosporin og et makrolid eller, hvis gonoré-bakterien er følsom, evt. med et fluorquinolon.
  • Infektion med tarmbakterier behandles med et bredspektret penicillin, et fluorquinolon, pivmecillinam eller et sulfonamid.
  • Svage smertestillende midler kan dæmpe smerterne og få feberen til at falde.

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein. 

 

Se 

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mycoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Tetracycliner

Tetracyclinerne er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider. 

Cefalosporiner

Enkelte af cefalosporinerne er smalspektrede, men de fleste er meget bredspektrede. Cefalosporinerne er bakteriedræbende. De bliver for det meste brugt på sygehusene, enten hvis penicillin ikke har virket, eller til patienter, som er allergiske over for penicillin.

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.

Fluorquinoloner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.  

Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod KOL.  

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Mecillinam og pivmecillinam

Mecillinam (og pivmecillinam) er et penicillin. Det virker på en del af tarmens bakterier og kan derfor anvendes mod flere af de bakterier, som kan give urinvejsinfektioner.

Sulfonamider

Sulfonamider virker på tarmbakterier.

Trimethoprim

Trimethoprim virker især på tarmbakterier.
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)