Præmenstruelt syndrom (PMS)

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Præmenstruelt syndrom (PMS)?

Præmenstruelt syndrom (PMS) er en tilstand med tilbagevendende fysiske og psykiske symptomer. Tilstanden kommer i ugerne op til menstruationen og aftager eller forsvinder, når menstruationen kommer.  

Symptomer

Fuldt udviklet omfatter PMS både fysiske og psykiske symptomer. Der er beskrevet over 100 forskellige symptomer, men de fleste kvinder med PMS er kun generet af en mindre del af disse. De væsentligste symptomer er:

Fysiske symptomer som Vand i kroppen, vægtstigning, brystspænding, kvalme, hovedpine, svimmelhed, hedeture, øget appetit og ændringer i smagsopfattelsen og  


Psykiske symptomer som træthed, depression, irritabilitet, øget sårbarhed, lavt selvværd, søvnløshed og angsttilstande.

Hvordan forløber sygdommen?

Hos nogle kvinder varer sygdommen, indtil menstruationerne ophører i overgangsalderen, men hos andre forsvinder den før.
Selvom symptomerne kan være meget generende, er tilstanden ikke farlig.

Hvem får sygdommen?

Sygdommen kan ramme alle kvinder i den frugtbare alder. Op til en tredjedel af alle kvinder lider af symptomer på PMS i større eller mindre grad. Kun hos omkring 10% er symptomerne så udtalte, at de søger læge. Omkring 5% har så svære symptomer, at det går ud over de arbejdsmæssige eller sociale funktioner.

Hvad er årsagen til præmenstruelt syndrom (PMS)?

Årsagen til PMS er ukendt, men nogle mener, at sygdommen skyldes forskydninger i hormonbalancen. Muligvis er PMS arveligt.

Undersøgelser ved præmenstruelt syndrom (PMS)

Der findes ingen undersøgelser, som kan teste dig for PMS.

Behandling af præmenstruelt syndrom (PMS)

Da årsagen til PMS ikke er kendt, findes der ingen effektiv behandling mod det. Flere lægemidler har været forsøgt, men der er kun blevet gennemført få egentlige videnskabelige undersøgelser af behandlingernes effekt. 

 

Medicinsk behandling 

Den bedste effekt opnås ved behandling med SSRI eller SNRI (midler mod depression). Behandlingen har både effekt på de legemlige og de psykiske symptomer. Du kan nøjes med at tage medicin i de perioder, hvor du har det værst. Du kan også have god effekt af at tage calcium (kalk), 1 gram om dagen.

Hvis du har  vand i kroppen, skal du eventuelt have  vanddrivende medicin.
Nogle kvinder kan have gavn af behandling med hormoner. 

Lægemidler

Vanddrivende midler

23.10.2018 Risiko ved hydrochlorthiazid 

Der er en lille forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier. 

 

Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft. 

 

Fremover vil der i indlægssedlerne for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid, stå: 

  • At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden
  • At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen
  • At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.

Præparatbeskrivelserne i min.medicin.dk vil blive opdateret med denne information.  

 

Læs nyheden fra Sundhedsstyrelsen.  

Se listen af præparater med hydrochlorthiazid

 

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: 

 

Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika. 

Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika. 

Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika. 

Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.  

 

Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. 

Thiazider
Slyngediuretika
Kaliumbesparende midler
Vanddrivende midler i kombination

Svangerskabsforebyggende midler ved præmenstruelt syndrom

Spiral med gestagen
Virksomme stoffer Præparater
Vaginalindlæg
Virksomme stoffer Præparater
P-piller (hormonmidler)

Hvordan forhindrer hormonmidler en graviditet? 

  1. Ægløsningen blokeres
  2. Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerne ikke kan trænge igennem
  3. Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

 

Der findes tre slags hormonmidler mod graviditet: 

  • Kombinationsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen
  • Midler, der kun indeholder hormonet gestagen (minipiller).
  • Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen.

 

Midler, som indeholder både østrogen og gestagen 

Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor. 

Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus. 

Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter. 

 

Hormonmidlerne inddeles i 4 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder: 

 

Få kvinder får bivirkninger ved brug af p piller, og ofte går bivirkningerne over, hvis man skifter til et andet præparat. Risikoen for blodprop er mindst for 2. generations p-piller.  

 

Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2. 

 

Hormonmidler, som kun indeholder gestagen (minipiller) 

Traditionelle minipiller indeholder en lav mængde gestagen, som betyder, at ægløsningen sædvanligvis ikke blokeres. Den beskyttende effekt skyldes mest påvirkning af slimen i livmoderhalsen, som gøres uigennemtrængelig for sædcellerne. 

Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker livmoderhalsens slim. 

 

Risiko og bivirkninger ved brug af hormonmidler mod graviditet 

Risikoen for blodpropper ved brug af p-piller er generelt lav. 

  • Hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år uden brug af p-piller, er risikoen for en blodprop i venerne i størrelsesordenen 2-3 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller stiger risikoen til 4-6 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller er risikoen 6-9 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Risikoen ved anvendelse af p-ring er den samme, som risikoen ved 3. og 4. generations p-piller, da gestagenet i ringen er 3. generation.
  • Risikoen for blodpropper ved anvendelse af p-plaster er ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke-p-pillebrugere.

 

Da der er forskel i risikoen for at få en blodprop mellem de forskellige slags p-piller, anbefaler Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generationspille. Samtidig bør man vælge det middel, der har lavest indhold af ethinylestradiol. 

 

Kvinder over 35 år som ryger bør ikke bruge p piller pga. den øgede risiko for blodprop. Det samme gælder kvinder, der tidligere har haft blodprop eller er arvelig belastet pga. høj risiko for blodpropper. 

 

Hormonmidler og amning 

Hos kvinder, der har født, bør kombinationspræparater først begyndes, når amningen er godt i gang og normalt ikke før 6 uger efter fødsel, da disse p-piller kan mindske mælkedannelsen. 

 

Midler, som kun indeholder gestagen (minipiller), er særligt egnede under amning, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning. 

De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, og ved andre tilstande, hvor man ikke bør bruge kombinationsmidler. De kan også forsøges, hvis der kommer bivirkninger af kombinationspræparater. 

Ulempen ved minipiller er en lidt lavere sikkerhed pga. den manglende blokering af ægløsningen og tendens til uregelmæssige blødninger. 

 

Desuden findes der P-piller til kvinder med akne.  

Virksomme stoffer Præparater
Monofasepræparater

Ved monofasepræparater forstås P-piller, hvor alle tabletterne indeholder samme mængde hormon. 

Flerfasepræparater

Ved flerfasepræparater forstås P-piller, hvor tabletterne indeholder forskellig mængde hormon i de enkelte faser. Flerfasepræparater kan bestå af enten 2 eller 3 faser i løbet af én menstruationscyklus. 

P-piller til kvinder med akne
Minipiller

Minipiller er et hormonmiddel beregnet til at forhindre graviditet

Indsprøjtning eller placering under huden

SSRI-præparater

Denne gruppe af nyere midler mod depression påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af angsttilstande.
SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
De omtales i medierne tit misvisende som "lykkepiller". De har ikke væsentlig virkning på normale psykologiske funktioner og kan derfor ikke misbruges, sådan som det er tilfældet med fx benzodiazepiner.

Midlerne benyttes både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. De anvendes herudover i stigende grad i behandlingen af angst og tvangstilstande. 

SNRI-præparater

Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. SNRI-præparater har færre bivirkninger end de ældre lægemidler. SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne. 

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)