Rosen

Revideret: 30.06.2016

Hvad er Rosen?

Rosen (erysipelas) er en betændelse i huden, som skyldes hæmolytiske bakterier, især bakterien Streptococcus pyogenes

Symptomer

Du kan få rosen overalt på kroppen, men sygdommen optræder især på benene. Den viser sig som et hævet, meget rødt og meget skarpt afgrænset udslæt, som langsomt breder sig. Det gør ondt, og du kan have høj feber.

Hvordan forløber sygdommen?

Rosen begynder som regel med et lille sår eller en rift, der går betændelse i. Efter start af behandling, bliver du hurtig rask. Meget sjældent udvikler rosen sig til en dybere betændelse i musklerne eller blodforgiftning, som er en alvorlig tilstand. 

Hvem får sygdommen?

Som regel er det voksne, der får rosen.

Hvordan smitter rosen?

Du bliver smittet ved, at der kommer bakterier ned i et lille sår eller en rift. De bakterier, der giver rosen, er meget almindelige og findes normalt i munden eller på huden. Du kan således let få dem på fingrene. Undgå derfor altid at pille i sår: 

  • det kan give dig selv betændelse
  • det forsinker helingen af såret
  • det kan sprede betændelse til andre.

 

Læs også artiklen: Håndvask eller sprit? 

Hvad er årsagen til rosen?

Rosen skyldes betændelse med hæmolytiske bakterier, især bakterien Streptococcus pyogenes. Samtidig kan bakterien Staphylococcus aureus også være i betændelsen. 

Undersøgelser ved rosen

Det er som regel ikke nødvendigt med undersøgelser, fordi lægen kan se på udslættet, at det er rosen. Hvis du har et sår, kan lægen eventuelt tage lidt materiale på en vatpind og sende det til et laboratorium. I løbet af et par dage kan laboratoriet give svar på, hvilke bakterier, der har givet betændelsen.

Behandling af rosen

Hvad kan jeg selv gøre? 

Hvis du har et sår, skal du vaske det med vand og sæbe for at nedsætte risikoen for, at der går betændelse i det. 

 

Medicinsk behandling
Har du fået rosen, skal du have et smalspektret penicillin som tabletter. Hvis der samtidig er Staphylococcus aureus til stede får du både et smalspektret penicillin og et penicillinasestabilt penicillin som tabletter eller kapsler.
Hvis din tilstand er mere alvorlig, får du penicillinet indsprøjtet i en blodåre. Er du allergisk over for penicillin, kan du få et makrolid. 

Lægemidler

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokkerborrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Penicillinasestabile penicilliner

Dicloxacillin og flucloxacillin kaldes de penicillinasestabile penicilliner. De er modstandsdygtige over for bakteriernes penicillinase, som ødelægger penicillinets virkning. De kan derfor anvendes ved infektioner med fx stafylokokker, der ofte er resistente over for de andre penicilliner.

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mykoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)