Sårinfektion

Revideret: 19.06.2018

Hvad er Sårinfektion?

Sårinfektion er betændelse i et sår og skyldes en eller flere bakterietyper, typisk stafylokokker eller hæmolytiske streptokokker. 

Symptomer

Sårinfektion giver rødme, varme, hævelse og smerter i såret, og der kan løbe betændelse ud af det.

Sårinfektion kan udvikle sig til rosen, eller betændelsen kan trække sig sammen til en  byld. En byld er en rød, hård hævelse (knude), som gør ondt. Den kan blive gul på toppen af betændelsen (pus), ofte går der hul på bylden, og betændelsen løber ud.  
 
Ældre med dårligt blodomløb kan meget ofte få skinnebenssår (ulcus cruris) med betændelse i. Disse skinnebenssår gør som regel ikke særlig ondt, og der er som regel hverken rødme eller hævelse af huden. 

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste, der får en sårinfektion, bliver raske i løbet af en uge uden at få ar. I nogle tilfælde kan infektionen dog udvikle sig til rosen eller til en byld.

Ældre og patienter med  diabetes har dårligt blodomløb og har derfor svært ved at bekæmpe betændelsen. De har lettere ved at få knoglebetændelse (ostitis) end andre, hvis sårinfektionen sidder på foden eller benet.
Ældre med dårligt blodomløb får let sår på skinnebenet, der har svært ved at hele op.

Hvis infektionen kommer i et operationssår, kan såret springe op og betændelse løbe ud, eller betændelsen kan gå dybere ned. Lægen må så åbne såret igen, så betændelsen kan løbe ud. I sjældne tilfælde kan man få  blodforgiftning, som kan være livstruende. 

Brandsår udgør en særlig risiko for en sårinfektion. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få sårinfektion, men det er mest almindeligt hos ældre eller patienter med diabetes

Hvordan smitter sårinfektion?

Smitten sker ved, at der kommer bakterier ned i et sår eller en rift. De bakterier, som giver sårinfektion, er meget almindelige, de findes normalt på huden. Du kan derfor let få bakterier på fingrene. Pil derfor aldrig i sår, da det 

  • kan give dig selv betændelse
  • forsinker helingen af såret
  • kan sprede betændelse til andre.

Hvad er årsagen til sårinfektion?

Sårinfektion skyldes betændelse med en eller flere bakteriearter. De mest almindelige er den hæmolytiske streptokok Streptococcus pyogenes eller Staphylococcus aureus

Undersøgelser ved sårinfektion

Lægen kan tage noget af betændelsen på en vatpind og sende den til et laboratorium, som i løbet af et par dage kan sige, hvilke bakterier der er i sårinfektionen. Hvis du har et skinnebenssår uden rødme og hævelse, skal du ikke podes fra såret, og du skal ikke have antibiotika. 

Specielle forhold hos børn

Børn får tit rifter og sår. Hvis du forsigtigt vasker rifterne og sårene med vand og sæbe, kan du som regel undgå, at barnet får en sårinfektion.

Behandling af sårinfektion

Hvad kan du selv gøre? 

Du kan nedsætte risikoen for at få infektion i et sår ved at vaske det med vand og sæbe. Ældre med dårligt blodomløb og skinnebenssår kan få såret til at hele op, hvis såret bliver vasket tit, og en sygeplejerske lægger en forbinding, som presser lidt på såret. 

Patienter med diabetes er meget udsat for at få sårinfektioner, som kan sprede sig til fodens knogler. Hvis du har diabetes, skal du derfor gå til lægen, hvis der går betændelse i et sår på foden. Er der kommet en byld i såret, kan lægen skærer hul på bylden, så betændelsen kan løbe ud.

Medicinsk behandling 

Lægen kan give dig en salve, der indeholder antibiotikum. Hvis betændelsen er mere kraftig, kan det være nødvendigt, at du får et smalspektret penicillin eller eventuelt et penicillinasestabilt penicillin som tabletter. Er du allergisk over for penicillin, kan du få et makrolid. 

 

Til opløsning af sårskorper i forbindelse med brandsår findes en speciel gel (NexoBrid), som indeholder en række enzymer. Anvendes kun på sygehus. 

Lægemidler

Lokalbehandling af hudinfektioner

Fusidin virker bakteriehæmmende, især på stafylokokker. 

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at holde barnet for næsen og ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Penicillinasestabile penicilliner

Dicloxacillin og flucloxacillin kaldes de penicillinasestabile penicilliner. De er modstandsdygtige over for bakteriernes penicillinase, som ødelægger penicillinets virkning. De kan derfor anvendes ved infektioner med fx stafylokokker, der ofte er resistente over for de andre penicilliner.

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mycoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)