Ursodeoxycholsyre "Orion" bruges til behandling af

Galdesten

Dispenseringsformer

hårde kapsler

Ursodeoxycholsyre "Orion"

A05AA02
 

Ursodeoxycholsyre "Orion" er et middel mod galdesten og andre lever-galdevejssygdomme. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ursodeoxycholsyre "Orion" anvendes til: 

  • Opløsning af kolesterol galdesten i galdeblæren.
  • Forsinkelse af den kroniske sygdom primær biliær cirrose, hvor lever-galdevejene tillukkes.
  • Behandling af lever-galdevejssygdomme i forbindelse med den alvorlige arvelige sygdom cystisk fibrose hos børn i alderen 6-18 år.

Doseringsforslag

Findes som kapsler. 

 

Opløsning af galdesten 

  • Voksne. 10-12 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.
  • Galdestenene er normalt opløst efter 6-24 måneder.
  • Hvis galdestensstørrelsen ikke er nedsat efter 12 måneder, stoppes behandlingen med Ursodeoxycholsyre "Orion".

 

Primær biliær cirrose 

  • Voksne. Individuel dosis, afhængig af legemsvægt.
  • De første 3 måneder gives 3 doser i døgnet.
  • Efter 3 måneder gives hele dosis om aftenen.

 

Lever-galdevejssygdomme hos børn med cystisk fibrose 

  • Børn 6-18 år. 20 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser. Dosis kan forøges til 30 mg pr. kg legemsvægt.

 

Bemærk: 

  • Kapslerne skal synkes hele.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Mavesmerter*.
Forværring af dårligt fungerende lever**.

* Stærke smerter i højre side af maven er set ved behandling af primær biliær cirrose. 

 

** Forværring af dårligt fungerende lever er set ved behandling af primær biliær cirrose. Forværringen forsvinder delvist, efter behandling med Ursodeoxycholsyre "Orion" er stoppet.  

Bør ikke anvendes

Ursodeoxycholsyre "Orion" bør ikke anvendes ved: 

  • Betændelse i galdeblæreveje eller galdeveje
  • Tillukning af den fælles galdevej
  • Hyppige episoder med galdevejskolik
  • Forkalkede galdesten
  • Dårligt fungerende galdeblære
  • Nedsat galdeflow hos børn.

Særlige advarsler

Ursodeoxycholsyre "Orion" skal anvendes med forsigtighed: 

  • Leverens funktion kontrolleres med blodprøver hver 4. uge de første 3 måneder af behandlingen og derefter hver 3. måned.
  • Når Ursodeoxycholsyre "Orion" anvendes til opløsning af galdesten, kontrolleres størrelsen af galdestenene ved ultralydsundersøgelse efter 6-10 måneders behandling.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse kolesterolsænkende midler (colestyramin, colestipol) eller aluminiumholdige syreneutraliserende midler skal tages mindst 2 timer før eller efter Ursodeoxycholsyre "Orion".
  • Ved samtidig brug af Ursodeoxycholsyre "Orion" og ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation) kan det være nødvendigt at justere dosis af ciclosporin.
  • Ursodeoxycholsyre "Orion" til opløsning af galdesten bør ikke anvendes sammen med østrogener (p-piller, hormontabletter til overgangsalderen), da østrogener kan forøge mængden af galdesten i stedet for at opløse disse.
  • I sjældne tilfælde kan Ursodeoxycholsyre "Orion" nedsætte virkningen af ciprofloxacin (antibiotikum).

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Må kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.  

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. (30 dages karantæne)

Virkning

Opløsning af røntgen-negative galdesten 

  • Ursodeoxycholsyre virker ved, at der kan opløses mere kolesterol i galden.

Primær biliær cirrose 

  • Ursodeoxycholsyre ændrer galdesammensætningen og forøger galdeflowet.

Hepatobiliære sygdomme hos børn med cystisk fibrose 

  • Ursodeoxycholsyre nedsætter eller standser skader i galdevejene.

Halveringstiden i blodet () er 3-6 dage.  

Lægemiddelformer

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 250 mg ursodeoxycholsyre. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept hårde kapsler 250 mg 100 stk. (blister) 418,75

Substitution

hårde kapsler 250 mg
Ursochol Orifarm Generics, Ursodeoxycholsyre, hårde kapsler 250 mg
Ursonorm (Parallelimport), Ursodeoxycholsyre, hårde kapsler 250 mg
 

Foto og identifikation

Hårde kapsler  250 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ikke relevant
Farve: Hvid
Mål i mm: 7,5 x 21,6
hårde kapsler 250 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

28.05.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. juli 2020
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...