Ornibel bruges til behandling af

Præmenstruelt syndrom (PMS)
Prævention

Dispenseringsformer

vaginalindlæg

Ornibel

G02BB01
 

Ornibel er en svangerskabsforebyggende middel. P-ring. Kombinationspræparat med 3. generations gestagen. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ornibel anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen, som løbende frigives fra vaginalringen. Vaginalindlægget frigiver i gennemsnit 15 mikrogram ethinylestradiol og 120 mikrogram etonogestrel i døgnet i 3 uger. 

Doseringsforslag

Findes som vaginalindlæg. 

  • Vaginalindlægget placeres dybt i skeden, hvor det skal blive siddende i 3 uger, hvorefter det fjernes, og der holdes pause i 7 dage. Efter pausen placeres et nyt vaginalindlæg i skeden.

Bemærk: 

  • I de første 7 dage af 1. behandlingsperiode er metoden ikke sikker, og der skal derfor anvendes anden form for prævention i denne periode, fx kondom eller skum.
  • Ornibel må ikke anvendes sammen med andre vaginale barrieremetoder (fx med et kvindekondom).
  • Erfaring savnes vedr. brugen til kvinder under 18 år.
  • Hvis Ornibel ved et uheld glider ud (fx under fjernelse af en tampon), kan det skylles i koldt eller lunkent vand og derefter straks opsættes igen.
  • Hvis Ornibel har været ude af skeden i mere end 3 timer, er metoden ikke længere sikker. Hvis det sker, skal Ornibel indsættes igen så hurtigt som muligt, og man skal i de næste 7 dage bruge anden form for prævention, fx kondom eller skum.

Vedr. korrekt opsætning af indlægget henvises til Indlægssedlen

Bivirkninger

Der kan forekomme uregelmæssige blødninger (pletblødninger eller gennembrudsblødninger), specielt i de første måneder af anvendelsen samt ubehag i skeden og udstødelse af ringen. 

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Vægtøgning.
Kvalme, Mavesmerter.
Brystspænding.
Bækkensmerter.
Depression, Hovedpine, Migræne.
Acne.
Betændelse i skeden, Kløe i skeden, Nedsat sexlyst, Smertefulde menstruationer, Udflåd.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forhøjet blodtryk.
Rygsmerter.
Humørsvingninger.
Hårtab.
Blødning fra skeden, Godartede knuder, Sammentrækniger i livmoderen, Udebleven menstruation.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodpropper.
Ikke kendt. Svulster i leveren.
Blodprop i lungerne.
Brystkræft, Godartede knuder i brystet.
Allergiske reaktioner.
Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.
  • Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
  • Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
  • Der har været tilfælde af vaginalt væv, der er vokset ind over ringen. I disse tilfælde kan lægen skære ringen fri, uden vævet beskadiges.
  • I meget sjældne tilfælde er der set skader i skeden, fordi ringen er knækket.

 

Bør ikke anvendes

  • Ornibel bør ikke anvendes, hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
  • Ornibel må desuden ikke anvendes ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig diabetes og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
  • Ornibel må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk eller ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet.
  • Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.
  • Ornibel bør ikke anvendes samtidig med visse lægemidler mod leverbetændelse (Viekirax og Exviera).

Særlige advarsler

  • Hvis du har forhøjet blodtryk, store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år og er storryger, stiger din risiko for blodpropper ved at anvende Ornibel.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Ornibel.
  • Ornibel kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Ornibel kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®) og svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®) kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
  • Samtidig anvendelse af Ornibel og visse lægemidler mod leverbetændelse (Viekirax og Exviera) kan øge risikoen for leverpåvirkning. Der skal skiftes til anden svangerskabsforebyggende metode (fx minipiller, der kun indeholder gestagen, eller ikke-hormonelle metoder). Behandling med Ornibel kan genoptages 2 uger efter afslutning af behandling mod leverbetændelse.
  • Ethinylestradiol kan medføre en let øget effekt af bl.a. visse midler mod astma (theophyllin) eller mod kramper (tizanidin).

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Kan nedsætte mængden af modermælk, især i de første 6 uger efter fødslen.

Bloddonor

Virkning

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder efter ca. 7 dage. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 30 timer.

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

Ydre diameter 54 mm, tykkelse 4 mm. 

 

Håndtering 

For opsætning af Ornibel, se medfølgende brugsvejledning. 

 

Holdbarhed 

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys og fugt.  

Lægemiddelformer

Vaginalindlæg. 1 vaginalindlæg (120 mikrogram/15 mikrogram) indeholder 11,0 mg etonogestrel (heraf afgives 120 mikrogram i løbet af 24 timer) og 3,474 mg ethinylestradiol (heraf afgives 15 mikrogram i løbet af 24 timer). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept vaginalindlæg 120+15 mikrog/24 t 3 stk. 153,40

Substitution

vaginalindlæg 120+15 mikrog/24 t
NuvaRing MSD, Ethinylestradiol, Etonogestrel, vaginalindlæg 120+15 mikg/24 timer
 
 
 
 

Revisionsdato

2019-07-17. Priserne er dog gældende pr. mandag den 7. oktober 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...