Magnyl® Svage "DAK"

B01AC06
 

Magnyl® Svage "DAK" er et middel mod smerter og gigt og et blodpladehæmmende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Magnyl® Svage "DAK" anvendes ved 

  • Akut eller kronisk sygdom i hjertets kranspulsåre, hvor der er risiko for dannelse af blodpropper.
  • Forebyggende mod ny blodpropdannelse efter behandling med midler til opløsning af blodpropper.
  • Behandling af svage smerter.
  • Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammationer), som kan ses ved visse gigtsygdomme. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne 

Forebyggelse af blodpropper 

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 150-300 mg i døgnet.
  • Derefter 75 mg i døgnet.

 

Børn over 2 år 

Svage smerter 

  • Sædvanligvis 50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser i højst 2 døgn.

 

Gigtsygdomme 

  • 50-100 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser.
  • Ved langtidsbehandling bør enterotabletter anvendes for at nedsætte tilbøjeligheden til mavegener.

 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød.
Tendens til blødninger.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Hovedpine, Søvnløshed.
Nældefeber.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Opkastning af blod.
Åndenød.
Svimmelhed.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hul på tarmen.
Hjerneblødning, Karbetændelse.
Blodmangel.
Lavt blodsukker.
Høretab.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Leverbetændelse, Mundbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Småblødninger i hud og slimhinder.
Påvirkning af nyrerne.
Ikke kendt. Forhøjet blodtryk, Hjertesvigt, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.

Øresusen (tinnitus) eller hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på forgiftning. 

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved: 

  • overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID (midler mod gigt og smerter)
  • meget dårligt fungerende hjerte
  • meget dårligt fungerende lever og nyrer
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • tendens til blødning
  • børn og unge under 15 år med feber. Alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed (Reyes syndrom) er beskrevet i få tilfælde hos børn, der er behandlet med acetylsalicylsyre for influenza eller skoldkopper. Om acetylsalicylsyre er en medvirkende årsag hertil, er endnu uafklaret.
  • Ved stærkt forhøjet blodtryk må du ikke tage Magnyl® Svage "DAK", før blodtrykket er behandlet.

Særlige advarsler

  • Må ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
  • Du bør holde op med at tage Magnyl® Svage "DAK" ca. 5 dage før en større planlagt operation.
  • Fortæl din tandlæge, hvis du tager Magnyl® Svage "DAK".
  • Magnyl® Svage "DAK" skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
  • Magnyl® Svage "DAK" skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Ved samtidig behandling med midler mod gigt og smerter (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) er der øget risiko for mavesår.
  • Ved samtidig anvendelse af ibuprofen, skal Magnyl® Svage "DAK" tages mindst 2 timer før ibuprofen.
  • Ved samtidig behandling med NOAK (ikke vitamin-K antagonister) er der øget blødningsrisiko.
  • Syrepumpehæmmere mod mavesår kan nedsætte virkningen af Magnyl® Svage "DAK".
  • Magnyl® Svage "DAK" kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler og af methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
  • Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Magnyl® Svage "DAK".

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
  • Der er set en let øget risiko for spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været anvendt i starten af graviditeten.
  • Må ikke anvendes i de sidste 3 måneder af graviditeten.
  • Midlet kan bruges i små doser til at forebygge blodpropper efter aftale med speciallægen.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne. Dog 7 døgn, hvis dit blod skal anvendes til fremstilling af blodpladekoncentrat. Får du præparatet på recept, må du ikke tappes.

Virkning

  • Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
  • Virkningen er maksimal 20 min. - 2 timer efter indtagelse.
  • Halveringstiden i blodet () er 2-3 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg (delekærv) acetylsalicylsyre (ASA). 

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. 106,55

Substitution

filmovertrukne tabletter 150 mg
Acetylsalicylsyre "Teva" TEVA, Acetylsalicylsyre, tabletter 150 mg
Hjercatyl Orifarm Generics, Acetylsalicylsyre, tabletter 150 mg
Hjerdyl Sandoz, Acetylsalicylsyre, tabletter 150 mg
Hjertemagnyl Takeda Pharma, Acetylsalicylsyre, filmovertrukne tabletter 150 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  150 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5,5 x 12,5
filmovertrukne tabletter 150 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-10-25. Priserne er dog gældende pr. mandag den 3. december 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...