Purimmun bruges til behandling af

Leukæmi

Dispenseringsformer

tabletter

Purimmun

L01BB02
 

Purimmun er et celledræbende middel (antimetabolit). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Purimmun anvendes til behandling af visse former for akut leukæmi (kræft i blodet).  

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Behandlingen er individuel og afpasses, dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.
  • Dosis bør tages som én daglig dosis om aftenen.


Bemærk: 

  • Dosis må ikke tages sammen med mælk eller mælkeprodukter og skal tages mindst 1 time før eller 2 timer efter indtagelse af disse.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Nedsat appetit.
Diarré, Kvalme, Leverskade, Mundbetændelse, Ophobning af galde, Opkastning.
Blodmangel.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen, Ødelæggelse af levercellerne.
Ledsmerter.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Ondartet svulst*.
Hårtab, Væskeophobning i ansigtet.
Nedsat antal sædceller i sædvæsken.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Nye tilfælde af leukæmi.

* herunder hudkræft, livmoderhalskræft og kræft i knogler eller bløddele. 

Bør ikke anvendes

  • Purimmun må ikke anvendes, hvis du for nyligt er blevet vaccineret mod gul feber.

Særlige advarsler

Vaccination med levende vaccine bør undgås. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Allopurinol (middel mod urinsyregigt) forstærker virkningen af Purimmun .
  • Purimmun nedsætter virkningen af tabletbehandling med blodfortyndende midler.
  • Samtidig anvendelse af visse midler mod tarmsygdomme (mesalazin-præparater) og sulfasalazin (middel mod tarmsygdomme og leddegigt) kan øge risikoen for påvirkning af knoglemarven.
  • Purimmun kan nedsætte virkningen af phenytoin (epilepsimiddel).

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
  • Både mænd og kvinder bør anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 3 måneder efter behandlingens ophør.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Purimmun forhindrer kræftcellerne i at dele sig, så de til sidst dør. Derved bremses udviklingen af leukæmien.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 5 timer.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Bemærk: Ved håndtering af Purimmun skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg mercaptopurin. 

Hjælpestoffer

Andre:

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 50 mg 25 stk. 1.274,15

Foto og identifikation

Tabletter  50 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 6 x 6
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-05-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juni 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...