Segluromet bruges til behandling af

Diabetes type 2

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Segluromet

A10BD23
 

Segluromet er et middel mod diabetes type 2. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Segluromet anvendes til behandling af: 

 

Segluromet kan anvendes alene eller sammen med andre midler mod diabetes. 

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne 

  • Individuelt.
  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 tablet (2,5 mg/1.000 mg) 2 gange i døgnet.
  • Vedligeholdelsesdosis. Dosis kan efter behov øges til højst 7,5 mg/1.000 mg 2 gange i døgnet.

 

Bemærk: 

  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.
  • Tabletterne skal tages sammen med et måltid for at nedsætte fordøjelsesbesvær.
  • Tabletterne bør synkes hele.
  • Tabletterne kan knuses.
  • Glemt dosis
    • Du skal straks tage den glemte dosis, dog senest om aftenen på dagen for den glemte dosis.
    • Hvis dagen for den glemte dosis er gået, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Erfaring savnes vedr. børn under18 år.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Fordøjelsesbesvær.
Svampeinfektion i skeden  (og andre svampeinfektioner i kønsorganer hos kvinder).
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tørst.
Smagsforstyrrelser.
høj blodprocent.
Lavt blodsukker, Væskemangel, Ændringer i blodets fedtindhold.
Betændelse i forhuden  (som svampeinfektion - også andre svampeinfektioner i kønsorganer hos mænd), Forhøjet urinstof i blodet, Hyppig vandladning.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Leverbetændelse, Leverpåvirkning.
For meget mælkesyre i blodet, Vitaminmangel  (B12-vitamin).

Hos patienter, som allerede har en høj risiko for amputation, har et andet lignende middel mod diabetes - canagliflozin - vist sig at øge risikoen for amputation af underekstremiteter, især tæerne. Når du har diabetes gælder generelt, at det er vigtigt med regelmæssig fodpleje for at forebygge diabetiske fodsår og dermed mindske risikoen for amputation. 

Bør ikke anvendes

Segluromet bør ikke anvendes ved: 

  • Insulinkrævende diabetes type 1
  • Diabetisk koma
  • Diabetes ned syreophobning i blodet
  • Akut nyresvigt
  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Meget dårligt fungerende lever
  • Akut alkoholforgiftning
  • Indsprøjtning af iodholdige kontrastmidler ved fx røntgenundersøgelse
  • Alvorlige hjertesygdomme
  • Større operationer.

 

Der bør holdes pause i behandlingen med Segluromet ved:  

  • Dehydrering
  • Alvorlige infektionssygdomme
  • Choktilstande.

Særlige advarsler

  • Du skal straks kontakte din læge, hvis du oplever symptomer på diabetes med syreophobning i blodet (diabetisk ketoacidose), fx:
    • Hurtigt vægttab
    • Kvalme og opkastning
    • Mavesmerter
    • Stor tørst
    • Vejrtrækningsproblemer
    • Forvirring
    • Usædvanlig træthed
    • Sødlig ånde
    • Sød eller metallisk smag i munden
    • Urin og sved, der lugter anderledes end normalt.

      Behandlingen med Segluromet skal sandsynligvis stoppes.
  • Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter rutinemæssigt. Segluromet anvendes sjældent ved dårligt fungerende nyrer, fordi:
    • Behandling med Segluromet bør ikke påbegyndes ved dårligt fungerende nyrer.
    • Behandling med Segluromet bør stoppes, hvis nyrerne begynder at fungere meget dårligt.
  • Ved visse tilstande med påvirkning af både blodtryk og væske-/blodbalance kan det midlertidigt være nødvendigt at afbryde behandlingen.
  • Det er vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Du vil blive kontrolleret for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen. Brug af vanddrivende midler (diuretika) kan forværre dehydrering (væskebalancen).
  • Fodpleje:
    • Det er vigtigt, at du rutinemæssig får fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne.
    • Hvis du får rifter/sår, skal du omgående kontakte din læge, så du kan få behandling for at forebygge infektion og større sår, herunder diabetisk fodsår.
    • Hvis du tidligere har fået amputation, vil lægen følge dig nøje eller evt. stoppe behandlingen med Segluromet.
  • Ved anvendelse af visse analysemetoder, vil en urinprøve fejlagtigt vise indhold af glucose (sukker) på grund af Segluromets virkningsmekanisme.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

 

  • Segluromet kan øge virkningen af vanddrivende midler (diuretika).
  • Ved samtidig behandling med andre diabetesmidler kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af disse for at undgå for lavt blodsukker.
  • Samtidig brug af en række lægemidler, fx rifampicin (antibiotikum), kan nedsætte virkningen af Segluromet.
  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (visse beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • ACE-hæmmere (middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt) kan nedsætte blodsukkeret, og en justering af dosis af Segluromet kan derfor være nødvendig.
  • Binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Segluromet.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 døgns karantæne.

Virkning

Segluromet indeholder ertugliflozin og metformin. 

  • Ertugliflozin virker uafhængigt af insulin ved at hæmme det protein, som transporterer sukker tilbage til blodbanen, når blodet filtreres i nyrerne. Når dette protein hæmmes, øges udskillelsen af sukker i urinen, og blodsukkeret sænkes.
  • Metformin virker på flere måder, bl.a. ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne og ved at øge cellernes følsomhed for insulin.
  • Halveringstid i blodet () er ca. 17 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

  • 2,5 mg ertugliflozin (som ertugliflozin-L-pyroglutaminsyre) og 1.000 mg metformin
  • 7,5 mg ertugliflozin (som ertugliflozin-L-pyroglutaminsyre) og 1.000 mg metformin.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 2,5+1000 mg (kan dosisdisp.) 56 stk. (blister) 436,80
Recept filmovertrukne tabletter 7,5+1000 mg (kan dosisdisp.) 56 stk. (blister) 436,80
Recept filmovertrukne tabletter 2,5+1000 mg (kan dosisdisp.) 196 stk. (blister) 1.483,60
Recept filmovertrukne tabletter 7,5+1000 mg (kan dosisdisp.) 196 stk. (blister) 1.483,60

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  2,5+1000 mg

Præg:
2.5/1000
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 10,6 x 19,1
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Filmovertrukne tabletter  7,5+1000 mg

Præg:
7.5/1000
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rød
Mål i mm: 10,6 x 19,1
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-09-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 10. september 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...