Elmiron® bruges til behandling af

Overaktiv blære

Dispenseringsformer

hårde kapsler

Elmiron®

G04BX15
 

Elmiron® er et middel mod smertefuldt blæresyndrom. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Elmiron® anvendes til behandling af smertefuldt blæresyndrom hos voksne. Det er karakteriseret ved: 

  • mange små blødninger eller skader på blærevæggen
  • moderate til kraftige smerter
  • hyppig og voldsom vandladningstrang.

Dosering

Findes som kapsler. 

 

Voksne 

  • 1 kapsel (100 mg) 3 gange i døgnet
  • Behandlingens effekt skal revurderes hver 6. måned.
    Ses der ikke bedring efter 6 måneder, bør behandlingen med Elmiron® stoppes. Hvis du har god virkning af Elmiron®, kan behandlingen fortsættes, så længe der er effekt.

 

Bemærk: 

  • Erfaring savnes vedr. ældre, børn og unge under 18 år samt hos patienter med dårligt fungerende nyrer eller lever.
  • Kapslerne skal tages med vand mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Influenzalignende symptomer, Kraftesløshed.
Blødning fra endetarmen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Rygsmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hårtab.
Infektioner.
Hyppig vandladning, Underlivssmerter.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Åndenød.
Blodmangel, Tendens til blødninger, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Ledsmerter.
Depression, Humørsvingninger, Ufrivillige rykkende bevægelser, Ændring i hudens følesans.
Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder.
Dovent øje, Tinnitus.
Ikke kendt. Leverpåvirkning.
Ændring i blodets evne til at størkne.
Allergiske reaktioner.

Bør ikke anvendes

Elmiron® bør ikke anvendes, hvis du har en blødning (bortset fra menstruationsblødning). 

Særlige advarsler

Elmiron® skal tages med forsigtighed:  

  • hvis du skal opereres
  • hvis du har en forstyrrelse i blodets størkning eller øget risiko for blødning (fx fordi du får blodfortyndende behandling)
  • hvis du tidligere har haft et nedsat antal blodplader, som skyldes lægemidlet heparin
  • hvis du har nedsat lever- eller nyrefunktion.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Hvis du tager NSAID (midler mod gigt og smerter) eller blodfortyndende midler (eller har gjort det for nylig), er der øget risiko for blødning.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 8 døgns karantæne.

Virkning

Elmiron® udskilles i urinen og bindes til den indvendige slimhinde i blæren, hvor det medvirker til at danne et beskyttende lag. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Efter åbning af beholderen: Kan opbevares i højst 30 dage.

Lægemiddelformer

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 100 mg pentosanpolysulfatnatrium. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept hårde kapsler 100 mg 90 stk. 5.295,80

Foto og identifikation

Hårde kapsler  100 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,3 x 18
hårde kapsler 100 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-06-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 19. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...