Morphine "Orion" bruges til behandling af

Smerter

Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Morphine "Orion"

N02AA01
 

Morphine "Orion" er et stærkt smertestillende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Morphine "Orion" anvendes ved stærke smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige. 

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel, i en blodåre eller direkte omkring rygmarven (epiduralt). 

  • Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min) 

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber.
Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Humørsvingninger.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kraftesløshed, Nedsat appetit.
Mavesmerter, Mundtørhed.
For lidt ilt i blodet, Åndenød.
Forvirring, Hallucinationer, Hovedpine, Svimmelhed, Søvnighed, Søvnløshed.
Hudkløe, Hududslæt.
Manglende vandladning.
Små pupiller.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kramper i galdevejene, Tarmslyng.
Forhøjet blodtryk, Langsom puls, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Nedsat vejrtrækning, Væske i lungerne.
Angst, Besvimelsesanfald, Kramper, Muskelkramper, Opstemthed, Rysten, Uro og rastløshed, Ændring i hudens følesans, Øget muskelspænding.
Allergiske reaktioner.
Synsforstyrrelser.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen.
Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ikke kendt. Rejsningsproblemer, Udebleven menstruation.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • alvorlige vejrtrækningsproblemer
  • dårligt fungerende hjerte.

Særlige advarsler

  • Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Bør undgås ved svær overfølsomhed for andre stærke smertestillende midler.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.

Nedsat leverfunktion 

Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever. 

 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Morphine "Orion"s sløvende virkning.
  • Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Morphine "Orion"s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Morphine "Orion" kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser og gabapentin (epilepsimiddel).
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.
  • Rifampicin (middel mod tuberkulose) kan nedsætte virkningen af Morphine "Orion".

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Længerevarende anvendelse kan medføre abstinenssymptomer hos den nyfødte. Bør ikke anvendes i de sidste 2 uger af graviditeten på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Må kun anvendes efter aftale med lægen. 

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Små mængder morfin går over i modermælken. Ved gentagen dosering under amning skal barnet observeres for bivirkninger som søvnighed og uregelmæssig vejrtrækning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen. 

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens
vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.  

Virkning

  • Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
  • Halveringstiden i blodet () er 7-8 timer.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg morphinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du muligvis få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 20 mg/ml 10 x 1 ml 287,35

Substitution

injektionsvæske, opl. 20 mg/ml
Morfin "Takeda" Takeda Pharma, Morphin, injektionsvæske, opl. 20 mg/ml
 
 
 
 

Revisionsdato

2019-09-17. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. oktober 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...