Alacare bruges til behandling af

Hudkræft
Solkeratoser

Dispenseringsformer

plaster

Alacare

L01XD04
 

Alacare er et middel til behandling af forstadier af visse typer hudkræft. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Alacare anvendes til engangsbehandling af: 

  • Forstadier af visse typer hudkræft (solkeratoser) i ansigt og hovedbund (uden hår) med en diameter på højst 1,8 cm.

Dosering

Findes som medicinsk plaster. 

 

Voksne 

  • Højst 6 plastre placeres samtidig på 6 forskellige hudområder i ansigt og/eller hovedbund (uden hår).
  • Efter 3 timers virkning fjernes alle plastre igen.
  • Derefter bestråles hudområdet med rødt lys.
  • Hvis læsionerne vedbliver 3 måneder efter endt plaster-behandling skal anden behandling anvendes.

 

Bemærk: 

  • Må kun anvendes til én enkelt behandling.
  • Må kun håndteres af sundhedsfagligt personale.
  • Erfaring savnes hos børn under 18 år.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner på påføringsstedet  (bl.a. irritation, rødme, hudkløe, smerter, skorper).
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hovedpine.
Hududslæt med betændte blærer.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Følelsesmæssig ustabilitet.
Alvorlig hudreaktion.
Infektioner.

Symptomerne er sædvanligvis lette eller moderate og varer 1- 2 uger efter behandlingen. 

Bør ikke anvendes

Alacare bør ikke anvendes  

  • ved kendt overfølsomhed over for 5-aminolevulinsyre eller de øvrige indholdsstoffer i plastret
  • ved kendt overfølsomhed for lysfølsomme stoffer (porfyriner)
  • hvis du lider af den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning
  • hvis du har andre hudlidelser, der blusser op eller forværres, hvis du udsættes for lys
  • ved manglende effekt på tidligere fotodynamisk terapi med præparater indeholdende 5-aminolevulinsyre.

Særlige advarsler

Alacare skal anvendes med forsigtighed 

  • Undgå at få sol på de behandlede steder og den omgivende hud i ca. 48 timer efter behandlingen.
  • Alacare må ikke anvendes på blødende hudområder, på hudområder berørt af andre sygdomme eller på tatoveringer.
  • Der er ingen erfaring med at behandle solkeratoser hos patienter med mørkebrun eller sort hud (hudtype V eller VI).

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  • Samtidig brug af andre hudmidler bør undgås under behandlingen med Alacare.
  • Bivirkningerne ved lysbehandlingen kan øges ved samtidig brug af naturlægemidler med perikon, vanddrivende midler (thiaziddiuretika), insulinfrigørende midler (sulfonylurinstoffer) eller visse antibiotika (sulfonamider, quinoloner og tetracycliner).

Bloddonor

Må ikke tappes. 2 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at ophobes i de angrebne hudceller. Når hudområdet herefter belyses med laserlys, dannes iltradikaler, som virker skadende på de angrebne hudceller.  

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 3 måneder.

Lægemiddelformer

Medicinsk plaster. 1 plaster indeholder 8 mg 5-aminolevulinsyre.  

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept plaster 8 mg 4 stk. 926,60

Foto og identifikation

Plastre  8 mg

Farve: Beige
Mål i mm: 20 x 20
Alacare® plaster, 8 mg/plaster
 
 
 
 
Ark med 4 plastre i en pakning
 
Alacare® plaster, 8 mg/plaster
 
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-04-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 10. september 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...