Padviram bruges til behandling af

HIV/AIDS

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Padviram

Udgået: 21.05.2018
J05AR06
 

Padviram er et middel mod HIV. Reverse transcriptase-hæmmere. Kombinationspræparat. 

Anvendelse

Padviram anvendes til behandling af: 

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne 

  • 1 tablet 1 gang i døgnet.
  • Bør tages ved sengetid på tom mave, dvs. mindst 2 timer efter et måltid.

Bemærk: 

  • Tabletten skal synkes hel med rigeligt vand.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis.
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Hvis du har opkastning mindre end 1 time efter indtagelse af tabletten, skal du tage en ny dosis.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hududslæt.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forhøjet galdefarvestof, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Påvirkning af bugspytkirtlen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Hedeture.
Angst, Balanceforstyrrelser, Depression, Døsighed, Koncentrationsbesvær, Søvnforstyrrelser, Søvnighed, Unormale drømme.
Betændelse i huden, Hudkløe, Hududslæt med betændte blærer, Nældefeber, Plettet udslæt med fortykkelse af huden, Øget farve i huden.
Allergiske reaktioner.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse.
Blodmangel.
For lidt kalium i blodet, For meget kolesterol i blodet.
Muskelsvaghed, Nedbrydning af muskelvæv.
Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Følelsesmæssig ustabilitet, Hallucinationer, Kramper, Manier, Opstemthed, Psykoser, Rysten, Selvmordsadfærd, Selvmordstanker, Uro og rastløshed.
Alvorlig hudreaktion.
Overfølsomhed.
Påvirkning af nyrerne.
Sløret syn, Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Dårligt fungerende lever.
For meget mælkesyre i blodet.
Kalktab i knoglerne med knoglesmerter og evt. knoglebrud, Muskelsygdom.
Overfølsomhed over for sollys.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Nefrogen diabetes insipidus - lidelse med udskillelse af store mængder urin og deraf følgende øget tørst og stort væskeindtag, Nyrebetændelse, Nyresvigt.
  • Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt samt forhøjet glucose- og fedtindhold i blodet.
  • Graves sygdom, som er en stofskiftesygdom med forhøjet stofskifte, er også set og kan optræde flere måneder efter påbegyndt behandling.
  • Det har været set, at Padviram kan give falsk positive resultater for cannaboider (ekstrakter fra cannabis-planten) eller for benzodiazepiner (angstdæmpende, søvnfremkaldende midler) i nogle test.

Bør ikke anvendes

Padviram bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever. 

Særlige advarsler

  • Behandlingen med Padviram fjerner ikke risikoen for at smitte andre.
  • Hvis du får hududslæt sammen med feber, påvirkning af slimhinder, blæredannelse og afskalning, skal du straks kontakte din læge, da behandlingen muligvis skal afbrydes.
  • Padviram skal anvendes med forsigtighed ved:
    • kramper
    • dårligt fungerende lever
    • dårligt fungerende nyrer.
  • Nyrernes funktion kontrolleres ved blodprøvetagning før behandlingsstart og derefter regelmæssigt:
    • efter 2-4 ugers behandling
    • efter 3 måneders behandling
    • derefter hver 3.-6. måned.
    • hyppigere kontrol ved:
      • risiko for dårligt fungerende nyrer
      • samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler.
  • Bør ikke anvendes ved knogleskørhed med høj risiko for knoglebrud.
  • Du skal straks kontakte din læge, hvis du får symptomer på depression, psykoser eller selvmordstanker.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Padviram må ikke anvendes sammen med:
    • visse sovemidler (midazolam, triazolam)
    • pimozid (middel mod psykoser)
    • ergotalkaloider (midler mod migræne)
    • naturlægemidler med perikon.
    • Lægemidler, der påvirker ekg, fx midler mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser, midler mod psykose, antidepressiva, visse antibiotika og svampemidler, visse antihistaminer, visse malariamidler og metadon (stærkt smertestillende middel).
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Padviram.
  • Padviram nedsætter virkningen af:
    • visse andre midler mod HIV (saquinavir, atazanavir)
    • simeprevir (middel mod leverbetændelse)
    • voriconazol (svampemiddel).
  • Padviram øger virkningen af triazolam (sovemiddel).
  • Samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler kræver meget hyppig kontrol af nyrernes funktion.
  • Padviram kan nedsætte virkningen af levonorgestrel (fortrydelsespille) med ca. 50%. Ved behov for nødprævention i op til 4 uger efter indtagelse af Atripla® bør derfor anvendes et ikke-hormonalt nødpræventionsmiddel, dvs. en kobberspiral. Du skal derfor kontakte din læge.
  • Samtidig brug af sofosbuvir/velpatasvir frarådes, da plasmakoncentrationen af velpatasvir dermed forventes at blive reduceret.
  • Samtidig brug af lægemiddel med sofosbuvir og velpatasvir (middel mod leverbetændelse) bør undgås, da Padviram kan nedsætte virkningen af lægemidlet mod leverbetændelse.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er begrænset erfaring med brug af Padviram til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Amning

Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker på grund af såvel efavirenz, emtricitabin som tenofovirdisoproxil. Alle tre stoffer hæmmer enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig. 
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
  • Halveringstiden i blodet () er 52-76 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 600 mg efavirenz, 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 600+200+245 mg (kan dosisdisp.) 30 stk. Udgået 21-05-2018

Substitution

filmovertrukne tabletter 600+200+245 mg
Atripla Gilead Sciences, Efavirenz, Emtricitabin, Tenofovirdisoproxil, filmovertrukne tabletter 200 + 245 + 600 mg
Efav/Emtri/Tenof. disopr.Mylan Mylan, Efavirenz, Emtricitabin, Tenofovirdisoproxil, filmovertrukne tabletter 600 mg+200 mg+245 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  600+200+245 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 11 x 22
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-06-18. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...