Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Xermelo

A16AX, Ingen
 

Xermelo er et middel mod diarré i forbindelse med neuroendokrine tumorer. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Xermelo anvendes til behandling af diarré i forbindelse med neuroendokrine tumorer. Anvendes i kombination med lanreotid eller octreotid, når behandling med et af disse ikke har givet tilstrækkelig effekt. 

Dosering

Findes som tabletter. 

Voksne. sædvanligvis 250 mg 3 gange i døgnet. 

 

Bemærk:  

  • Skal indtages sammen med mad.
  • Ved glemt dosis indtages efterfølgende dosis på næste planlagte tidspunkt. Man skal ikke tage dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis.
  • Ved dårligt fungerende lever skal dosis evt. nedsættes.
  • Ved kombination med korttidsvirkende octreotid skal octreotid administreres mindst 30 minutter efter telotristat.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Leverpåvirkning, Mavesmerter.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Nedsat appetit.
Forstoppelse, Luft fra tarmen, Oppustethed.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Hovedpine.

Særlige advarsler

  • Da Xermelo nedsætter antallet af afføringer, skal man observeres for forstoppelse.
  • Erfaring savnes ved meget dårligt fungerende nyrer eller lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  • Xermelo kan nedsætte virkningen af midazolam (sovemiddel), midler til immunterapi (everolimus, sunitinib, ciclosporin), simvastatin (kolesterolsænkende), amlodipin (hjertemiddel) og p-piller eller andre præventionsformer med hormon.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne.

Virkning

Xermelo hæmmer kroppens produktion af serotonin. Ved endokrine tumorer er kroppens serotonin-niveau forhøjet, og det medfører symptomer fra mave-tarmkanalen, bl.a. diarré. Når serotonin-niveauet falder, mindskes disse bivirkninger. 

Plasmahalveringstid () er ca. 11 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg telotristatethyl. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg (kan dosisdisp.) 90 stk. (blister) 12.890,60

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  250 mg

Præg:
T-E, 250
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7,5 x 17
filmovertrukne tabletter 250 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-03-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 9. april 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...