Ultracortenol® bruges til behandling af

Regnbuehindebetændelse
Øjenbetændelse

Dispenseringsformer

øjensalve

Ultracortenol®

 

Ultracortenol® er et øjenmiddel. Binyrebarkhormon. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ultracortenol® anvendes til behandling af overfølsomhedsreaktioner eller betændelsesagtige reaktioner (inflammation) i øjnene. 

Dosering

Findes som øjensalve. 

  

  • En stribe salve anbringes inden for nederste øjenlåg 2-3 gange i døgnet.
  • Midlet må ikke anvendes i mere end 10 dage uden kontrol hos øjenlæge.
  • Bemærk: Binyrebarkhormoner bør så vidt muligt kun anvendes i korte perioder for at undgå bivirkninger.

Instruktioner

Sådan bruger du øjensalve

 
  
 
 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Røde øjne, Sløret syn, Øjenirritation.
Ikke almindelige (0,1-1%) Hornhindebetændelse.
Sjældne (0,01-0,1%) Brist af hornhinden, Forandringer på hornhinden  (efter langtidsbrug), Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær, Grå stær, Synsforstyrrelser.
Ukendt hyppighed Hængende øjenlåg.
  • Forhøjet tryk i øjet debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan det forårsage grøn stær med blivende synstab. Trykstigningen kan også ses hos børn.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved infektion i øjet eller i øjenomgivelserne, medmindre der samtidig anvendes et middel, som dræber de pågældende bakterier, virus eller svampe.
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne.

Særlige advarsler

  • Midlet må ikke anvendes sammen med kontaktlinser, da øjensalve indeholder mikrokrystaller, som kan sætte sig på bagsiden af linserne og beskadige hornhinden.
  • Binyrebarkhormoner kan fremskynde udvikling af grå stær og vækst af svampe.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i øjnene ved overfølsomhedstilstande eller ved inflammation. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed: Højst 1 måned efter åbning. 

Lægemiddelformer

Øjensalve 0,5%. 1 g indeholder 5 mg prednisolon (som pivalat). 

Hjælpestoffer

Andre:
Cetostearylalkohol
Lanolin
Paraffin
Sterilt vand

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øjensalve 0,5% 5 g 89,05
 
 

Revisionsdato

2015-06-08. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...