Sumatriptan "Accord" bruges til behandling af

Migræne

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Sumatriptan "Accord"

N02CC01
 

Sumatriptan "Accord" er et middel mod migræne. Triptan

Virksomme stoffer

Anvendelse

Sumatriptan "Accord" anvendes til behandling af migræneanfald med eller uden aura. 

Doseringsforslag

Findes som tabletter. 


Voksne
 

  • Sædvanligvis 50-100 mg ved anfald.
  • Hvis migrænen vender tilbage, kan behandlingen gentages, der skal dog gå mindst 2 timer mellem doserne.
  • Højeste døgndosis er 300 mg.

 

Bemærk: 

  • Hvis 1. dosis ikke virker, skal dosis ikke gentages til samme anfald. I stedet kan gigtmidler (NSAID) eller paracetamol anvendes.
  • Bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå udvikling af hovedpine, som skyldes overforbrug af medicin.
  • Manglende erfaring vedr. patienter under 18 år og over 65 år.

Bivirkninger

Der kan ofte forekomme en følelse af svaghed og træthed, som sædvanligvis er forbigående og mild til moderat. 

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kuldefornemmelse, Smerter, Tyngdefornemmelse.
Kvalme, Opkastning.
Varmefølelse, Ændringer i blodtrykket, Åndenød.
Muskelsmerter.
Døsighed, Nedsat følesans, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Rødme.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Leverpåvirkning.
Blodprop i hjertet, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls, Lavt blodtryk, Påvirkning af ekg.
Kramper, Ufrivillige langsomme bevægelser.
Dobbeltsyn, Synsforstyrrelser, Synstab.
Ikke kendt. Ledsmerter.
Angst.

Der er desuden observeret allergiske reaktioner fra hududslæt til i sjældne tilfælde alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). 

Bør ikke anvendes

Sumatriptan "Accord" bør ikke anvendes: 

  • ved hjerte-karsygdomme, eller hvis man tidligere har haft blodprop eller andre kredsløbsforstyrrelser i hjernen eller ved ukontrolleret forhøjet blodtryk
  • ved svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi
  • samtidig med MAO-hæmmere (midler mod depression eller parkinsonisme). Der skal gå mindst 2 uger efter afbrydelse af behandling med MAO-hæmmere, før du må anvende Sumatriptan "Accord".

Særlige advarsler

  • Bør ikke gives, hvis der er risiko for hjerteproblemer, herunder forsnævring af blodkar (iskæmisk hjertesygdom) uden forudgående undersøgelse af hjertet.
  • Forsigtighed hos patienter, der ryger, har et kontrolleret forhøjet blodtryk eller bruger nicotinsubstitution, hos postmenopausale kvinder og mænd over 40 år, eller hvis man har diabetes.
  • Forsigtighed, hvis du tidligere har oplevet overfølsomhed for sulfonamider, som fx sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved epilepsi.

Nedsat leverfunktion 

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
  • Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression eller Parkinsons sygdom) inden for 2 uger før behandling med Sumatriptan "Accord" kan øge virkningen og bivirkninger af Sumatriptan "Accord".
  • Sumatriptan "Accord" må ikke tages, hvis man samtidig er i behandling med migrænemidler, der indeholder ergotamin.
  • Sumatriptan "Accord" må ikke tages samtidig med anden medicin mod migræne (fx triptaner).
  • Ved samtidig brug af visse midler mod depression (SSRI- eller SNRI-midler) er der risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand).
  • Bivirkninger kan være hyppigere ved samtidig brug af Sumatriptan "Accord" og produkter indeholdende perikon.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Virkning

  • Virker sammentrækkende på blodkar især i hjernen, hvilket formentlig er forklaringen på virkningen ved migræne.
  • Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter (dispergible tabletter), efter ca. 15 minutter (næsespray) og efter ca. 10 minutter (injektionsvæske).
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 2 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 50 mg eller 100 mg sumatriptan (som succinat). 

Hjælpestoffer

Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 50 mg
Andre:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 50 mg (kan dosisdisp.) 6 stk. (blister) 57,40
Recept filmovertrukne tabletter 50 mg (kan dosisdisp.) 12 stk. (blister) 50,65
Recept filmovertrukne tabletter 100 mg (kan dosisdisp.) 6 stk. (blister) 61,45
Recept filmovertrukne tabletter 100 mg (kan dosisdisp.) 12 stk. (blister) 49,90

Substitution

filmovertrukne tabletter 50 mg
Imigran Sprint GSK Pharma, Sumatriptan, dispergible tabletter 50 mg
Sumatriptan "Amneal" Aristo Pharma Nordic, Sumatriptan, tabletter 50 mg
Sumatriptan "Aurobindo" Orion Pharma, Sumatriptan, tabletter 50 mg
Sumatriptan "Bluefish" Bluefish, Sumatriptan, tabletter 50 mg
Sumatriptan "Mylan" Mylan, Sumatriptan, filmovertrukne tabletter 50 mg
Sumatriptan "Sandoz" Sandoz, Sumatriptan, filmovertrukne tabletter 50 mg
Sumatriptan "Teva" TEVA, Sumatriptan, filmovertrukne tabletter 50 mg
 
filmovertrukne tabletter 100 mg
Imigran GSK Pharma, Sumatriptan, dispergible tabletter 100 mg
Sumatriptan "Amneal" Aristo Pharma Nordic, Sumatriptan, tabletter 100 mg
Sumatriptan "Aurobindo" Orion Pharma, Sumatriptan, tabletter 100 mg
Sumatriptan "Bluefish" Bluefish, Sumatriptan, tabletter 100 mg
Sumatriptan "Mylan" Mylan, Sumatriptan, filmovertrukne tabletter 100 mg
Sumatriptan "Sandoz" Sandoz, Sumatriptan, filmovertrukne tabletter 100 mg
Sumatriptan "Teva" TEVA, Sumatriptan, filmovertrukne tabletter 100 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  50 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 4,6 x 9,1
filmovertrukne tabletter 50 mg
 

Filmovertrukne tabletter  100 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6 x 13
filmovertrukne tabletter 100 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2019-02-19. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. oktober 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...