Qtern bruges til behandling af

Diabetes 2

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Qtern

A10BD21
 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Qtern anvendes til behandling af:  

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne. 1 tablet 1 gang i døgnet. 

 

Bemærk 

  • Glemt dosis
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis.
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Kan tages med eller uden mad.
  • Tabletterne skal synkes hele.
  • Erfaring savnes vedr. børn.

 

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Lavt blodsukker*.
Luftvejsinfektion.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Betændelse i mavens slimhinde, Betændelse i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Forhøjet mængde røde blodlegemer.
Ændringer i blodets fedtindhold.
Ledsmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hududslæt.
Betændelse i forhuden, Betændelse i og omkring skeden, Påvirkning af nyrerne, Smertefuld vandladning, Urinvejsinfektion, Øget urinmængde.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen.
For lille væskevolumen i blodet.
Betændelse i huden.
Overfølsomhedsreaktioner, Svampeinfektion.
Rejsningsproblemer.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

*Nedsat sukkerniveau i blodet er set ved samtidig anvendelse af andre diabetesmidler. 

 

Qtern kan øge risikoen for amputation af underekstremiteter, især tæerne. 

Bør ikke anvendes

Qtern bør ikke anvendes ved: 

 

Særlige advarsler

  • Qtern bør ikke anvendes ved:
    • Behandling af syreforgiftning ved diabetes
    • Moderat til meget dårligt fungerende nyrer og ved dialysebehandling
    • Meget dårligt fungerende lever.
  • Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst én gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med dårligt fungerende nyrer. Den bør også kontrolleres før behandling med andre midler, der kan påvirke nyrernes funktion.
  • Du skal straks kontakte din læge, hvis du oplever symptomer på diabetes med syreophobning i blodet (diabetisk ketoacidose), da behandlingen med Qtern sandsynligvis skal stoppes. Symptomerne er fx:
    • Hurtigt vægttab
    • Kvalme og opkastning
    • Mavesmerter
    • Stor tørst
    • Vejrtrækningsproblemer
    • Forvirring
    • Usædvanlig træthed
    • Sødlig ånde
    • Sød eller metallisk smag i munden
    • Urin og sved, der lugter anderledes end normalt.
  • Bør ikke anvendes til ældre over 75 år pga. begrænset erfaring.
  • Qtern skal anvendes med forsigtighed ved:
  • Hvis du får både for lille væskevolumen i blodet, bliver dehydreret og får lavt blodtryk, vil behandlingen med Qtern blive midlertidigt afbrudt.
  • Kontakt lægen ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen.
  • Kontakt lægen ved åndenød, træthed og væskeophobning i kroppen, som kan være symptomer på hjertesvigt.
  • På grund af Qtern’s virkningsmekanisme vil en urinprøve vise indhold af glucose (sukker).

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  • Qtern kan øge virkningen af visse vanddrivende midler (slyngediuretika).
  • Ved samtidig behandling med insulin eller insulinfrigørende midler (sulfonylurinstoffer) kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af insulin/insulinfrigørende middel for at undgå lavt blodsukker.
  • Virkningen af Qtern øges af:
    • diltiazem (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser)
    • itraconazol (svampemiddel)
  • Ved samtidig brug af en række lægemidler bør blodsukkeret kontrolleres, fordi disse lægemidler nedsætter virkningen af Qtern, fx:
    • rifampicin (antibiotikum)
    • carbamazepin (middel mod epilepsi)
    • prednisolon (binyrebarkhormon).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne.

Virkning

Saxagliptin 

  • Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet.
  • Halveringstiden i blodet (T½) ca. 3 timer.

 

Dapagliflozin 

  • Virker uafhængigt af insulin ved at hæmme det protein som transporterer sukker tilbage til blodbanen, når blodet filtreres i nyrerne. Når dette protein hæmmes, øges udskillelsen af sukker i urinen, og blodsukkeret sænkes.
  • Halveringstiden i blodet (T½) ca. 13 timer.

 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 5 mg saxagliptin og 10 mg dapagliflozin (som propandiol). 

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg +10 mg (kan dosisdisp.) 28 stk. (blister) 761,15
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg +10 mg (kan dosisdisp.) 98 stk. (blister) 2.618,85

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  5 mg +10 mg

Præg:
5/10, 1122
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lysebrun
Mål i mm: 8 x 8
filmovertrukne tabletter 5 mg +10 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-06-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...