Zalviso bruges til behandling af

Smerter

Dispenseringsformer

sublinguale resoribletter

Zalviso

Udgået: 09.10.2017
N01AH03
 

Zalviso er et stærkt smertestillende middel.  

Virksomme stoffer

Anvendelse

Zalviso anvendes kortvarigt til behandling af smerter efter operation. 

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som resoribletter i en dispenser (doseringsenhed), som kan frigive en resoriblet med 20 minutters mellemrum. 

 

Voksne. 15 mikrogram anbringes under tungen efter behov med mindst 20 minutter mellem hver dosis i højst 3 døgn.

Bemærk: 

  • Du skal selv aktivere dispenseren for at få en resoriblet ved behov.
  • Resoribletterne må ikke synkes eller tygges.
  • Bør ikke anvendes ved mundtørhed.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber.
Kvalme, Opkastning.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse.
Forhøjet blodtryk, Hurtig puls, Lavt blodtryk, Nedsat vejrtrækning.
Muskelkramper.
Forvirring, Hovedpine, Sløvhed, Svimmelhed.
Hudkløe.
Manglende vandladning.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Langsom puls, Pauser i vejrtrækningen.
Besvær med at styre arme og ben, Nervøsitet, Søvnighed, Ufrivillige langsomme bevægelser, Ændring i hudens følesans.
Allergiske reaktioner.
Synsforstyrrelser.
Ikke kendt. Abstinenser.
Vejrtrækningsstop.
Koma, Kramper.
Rødme.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Bør ikke anvendes

Zalviso bør ikke anvendes ved alvorligt åndedrætsbesvær. 

Særlige advarsler

  • Zalviso skal anvendes med forsigtighed ved
    • åndedrætsbesvær
    • forhøjet tryk i hjernen
    • lavt blodtryk
    • visse former for hjerterytmeforstyrrelser
    • nedsat lever- eller nyrefunktion.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager 

  • Behandling med isocarboxazid (middel mod depression) bør afsluttes mindst 14 dage før anvendelse af Zalviso.
  • Clarithromycin (antibiotikum), itraconazol (svampemiddel) og ritonavir (HIV-middel) kan muligvis øge virkningen af Zalviso.
  • Den åndedrætshæmmende virkning kan forstærkes af visse epilepsimidler, beroligende midler og alkohol.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte. 

Håndtering og holdbarhed

  • Resoribletterne leveres i patron til anvendelse i Zalviso doseringsudstyr.
  • Doseringsudstyret har låst interval (20 minutter) mellem doserne.
  • Se detaljeret information i medfølgende brugsvejledning.

Lægemiddelformer

Sublinguale resoribletter. 1 resoriblet indeholder 15 mikrogram sufentanil (som citrat).
Resoribletterne leveres i speciel dispenser med låst interval (20 minutter) mellem doserne.  

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept sublinguale resoribletter 15 mikrogram 20 x 40 stk. Udgået 2017-10-09 00:00:00

Foto og identifikation

Sublinguale resoribletter  15 mikrogram

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Orange
Mål i mm: 3 x 3
sublinguale resoribletter 15 mikrogram
Special dispenser til Zalviso sublinguale resoribletter
 
Zalviso dispenser
 
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-11-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...