Tavegyl®

R06AA04
 

Tavegyl® er et middel mod allergi. Antihistamin. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tavegyl® anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og høfeber.
Da midlet virker sløvende, foretrækkes andre antihistaminer i de fleste tilfælde.
Injektionsvæsken anvendes ved alvorlige overfølsomhedsreaktioner, hvor tabletter virker for langsomt eller ikke kan indtages. 

Dosering

Findes som tabletter og injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller en blodåre. 

 

Tabletter 

  • Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (1 mg) morgen og aften.
  • Børn 6-12 år. Sædvanligvis ½ tablet (0,5 mg) morgen og aften.

 

Injektionsvæske 

  • Voksne og børn over 12 år: Sædvanligvis 1-2 ml (1-2 mg).
  • Børn over 1 år. Sædvanligvis 0,0125 mg pr. kg legemsvægt.
  • Dosis kan gentages efter 12 timer.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Træthed.
Døsighed.
Ikke almindelige (0,1-1%) Stimulering af centralnervesystemet  (fx uro, rysten og rastløshed), Svimmelhed.
Sjældne (0,01-0,1%) Mavesmerter.
Åndenød.
Allergiske reaktioner  (herunder anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand).

Bivirkningerne i tabellen gælder behandling med tabletter. Allergiske reaktioner og åndenød er set med større hyppighed ved indsprøjning. 

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved grøn stær og vandladningsbesvær hos patienter med forstørret prostata.
  • Bør desuden anvendes med forsigtighed ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis samt ved søvnapnø (korte pauser i vejrtrækningen under søvn).
  • Midlet bør undgås, hvis man lider af den sjældne arvelige stofskifte sygdom porfyri.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Injektionsvæsken indeholder en mindre mængde alkohol, normalt mindre end 100 mg pr. dosis.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Tavegyl® øger virkningen af visse midler mod depression samt MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
  • Tavegyl® forstærker den sløvende virkning af beroligende midler, midler mod psykoser og sovemidler.
  • Tavegyl® kan nedsætte virkningen af pyridostigmin (middel mod myasthenia gravis) samt af midler mod demens (donepezil, rivastigmin og galantamin).

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Bør undgås de sidste 2 uger af graviditeten på grund af risiko for sløvhed hos barnet. Kan anvendes efter aftale med lægen. 

Amning

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Virkning

Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion. Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 21 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 1 mg (delekærv) clemastin (som fumarat).
Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg clemastin (som fumarat). 

Hjælpestoffer

Andre:
Ethanol : injektionsvæske, opl. 1 mg/ml, injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (Orifarm) , injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (2care4)
Lactose : tabletter 1 mg
Natriumcitrat : injektionsvæske, opl. 1 mg/ml
Propylenglycol : injektionsvæske, opl. 1 mg/ml, injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (Orifarm) , injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (2care4)
Sorbitol : injektionsvæske, opl. 1 mg/ml, injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (Orifarm)
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 1 mg/ml

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb tabletter 1 mg 100 stk. 356,10
Recept injektionsvæske, opl. 1 mg/ml 5 amp. a 2 ml 204,90
Recept injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (Orifarm) 5 x 2 ml 128,00
Recept injektionsvæske, opl. 1 mg/ml  (2care4) 5 x 2 ml 130,85

Substitution

tabletter 1 mg kan substitueres med:
Tavegil (Parallelimport), Clemastin,  1 mg
 
injektionsvæske, opl. 1 mg/ml kan substitueres med:
Clemastin "Paranova" (Parallelimport), Clemastin,  1 mg/ml
 

Foto og identifikation

Tabletter  1 mg

Præg:
OT
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 7
tabletter 1 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-11-16. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. december 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...