Palonosetron "Accord" bruges til behandling af

Kvalme

Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Palonosetron "Accord"

A04AA05
 

Palonosetron "Accord" er et middel mod kvalme. Serotoninantagonist

Virksomme stoffer

Anvendelse

Palonosetron "Accord" anvendes mod kvalme og opkastninger i forbindelse med kemoterapi. 

Injektionsvæsken anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre. 

 

 

  • Voksne. Sædvanligvis 250 mikrogram en halv time før kemoterapi.
  • Børn > 1 måned. Sædvanligvis 20 mikrogram pr. kg legemsvægt som infusion over 15 minutter en halv time før kemoterapi.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Forstoppelse.
Hovedpine, Svimmelhed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Forhøjet blodtryk, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls, Lavt blodtryk, Påvirkning af ekg, Åndenød.
Ledsmerter.
Angst, Nervebetændelse fx på arme og ben, Opstemthed, Søvnighed.
Manglende vandladning.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af de andre serotoninantagonister

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved nedsat tarmfunktion. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig behandling med visse midler mod depression (SSRI-midler) kan udløse såkaldt serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand). Tilstanden kan være alvorlig og kræver hurtig lægehjælp.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at hæmme virkningen af signalstoffet serotonin i hjernen.
  • Frigørelse af serotonin fremkalder brækrefleks.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 40 timer.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram palonosetron (som hydrochlorid). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml 5 ml 547,00
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-22. Priserne er dog gældende pr. mandag den 9. oktober 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...