Regiocit bruges til behandling af

Nyresvigt

Dispenseringsformer

hæmofiltreringsvæske

Regiocit

B05ZB
 

Regiocit er en hæmofiltreringsvæske

Virksomme stoffer

Anvendelse

Regiocit er en hæmofiltreringsvæske til: 

 

Nyreerstatningsbehandling, såkaldt kontinuerlig nyresubstitutionsterapi (CRRT) med citrat hos alvorligt syge patienter for at undgå størkning af blodet, når det ikke er muligt at anvende heparin (blodfortyndende middel), der normalt bruges til at forhindre blodstørkning. 

Dosering

Findes som hæmofiltreringsvæske, der anvendes i en "kunstig nyre".  

 

Dosering er individuel. 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
For meget syre i blodet, Forstyrrelse i saltbalancen**.
Ikke kendt. Lavt blodtryk*.
Væskemangel.

*Bivirkninger forbundet med dialysebehandlingen. 

**Forstyrrelser i saltbalancen er fx for lidt kalk i blodet, forhøjet kalk i blodet og for lidt natrium i blodet. 

Bør ikke anvendes

Regiocit må ikke anvendes ved: 

 

  • Meget dårligt fungerende lever
  • Visse former for chok.

Særlige advarsler

Væske- og saltbalance samt blodsukker skal kontrolleres omhyggeligt før og under behandlingen med Regiocit. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

 

  • Under behandlingen med Regiocit kan virkningen af lægemidler, der fjernes under dialyse (filtrerbare eller dialyserbare), nedsættes.
  • Samtidig brug af kalkholdige lægemidler kan nedsætte blodets antikoagulerende virkning (evne til ikke at størkne).
  • Forekomsten af for meget syre i blodet kan øges ved samtidig brug af natriumhydrogencarbonat (middel til korrektion af væske- og saltbalancen).

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at rense blodet for affaldsstoffer. Ved behandlingen bringes blodet via et kredsløb i en "kunstig nyre" i kontakt med dialysevæsken. Herved trækkes affaldsstoffer og giftstoffer fra blodet ud i dialysevæsken.  

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Må ikke fryses. 

Lægemiddelformer

Hæmofiltreringsvæske.1.000 ml indeholder 5,03 g natriumchlorid og 5,29 g natriumcitrat.  

Hjælpestoffer

Andre:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept hæmofiltreringsvæske 18/140 mmol/l 2 x 5000 ml 451,70
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 22. maj 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...