Taltz

L04AC13
 

Taltz er et immunundertrykkende middel mod psoriasis. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Taltz anvendes ved alvorlige former for psoriasis hos voksne. 

Recept på Taltz må kun udskrives af hudlæger på sygehus. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden. 

  

  • Første dosis er 160 mg (to indsprøjtninger med 80 mg) indsprøjtet under huden.
  • Efter den første dosis skal du have 80 mg (én indsprøjtning) i uge 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Fra uge 12 skal du have 80 mg dosis (én indsprøjtning) hver 4. uge.

  

Bemærk 

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge 6-18 år og ældre over 75 år.
  • Man bør undgå indsprøjtning i hudområder med psoriasis.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner på indstiksstedet.
Luftvejsinfektion.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme.
Smerter i svælget.
Svampeinfektion i huden.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svamp i munden.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Betændelse i hudens dybere lag.
Infektioner.
Øjenbetændelse.

Bør ikke anvendes

Taltz bør ikke anvendes, hvis du har en infektion, som lægen mener er alvorlig, fx aktiv tuberkulose

Særlige advarsler

  • Ved hvilende tuberkulose (TB) skal behandling mod TB overvejes, før du begynder på behandlingen med Taltz.
  • Hvis du er i behandling med Taltz, er der visse vacciner, du ikke må blive vaccineret med.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Det kan ikke udelukkes, at Taltz kan påvirke virkningen af visse særlige lægemidler, som fx blodfortyndende midler (warfarin) eller midler mod hjertesvigt (digoxin).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at blokere for nogle bestemte stoffer kaldet interleukiner. Dermed undertrykkes kroppens naturlige immunforsvar, hvilket medfører, at symptomerne på psoriasis mindskes, og hudens tilstand forbedres.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 13 døgn.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

  • Injektionsvæske/-sprøjte/-pen må ikke omrystes.

 

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Er holdbar uden for køleskab (under 30°C) i højst 5 døgn.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning i injektionssprøjte. 1 injektionssprøjte indeholder 80 mg ixekizumab. 

Injektionsvæske, opløsning i pen. 1 pen indeholder 80 mg ixekizumab. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. i pen 80 mg 1 stk. 11.652,75
Recept injektionsvæske, opl. i sprøjte 80 mg 1 stk. 11.652,75

Foto og identifikation

Injektionsvæske, opl. i pen  80 mg

Mål i mm: 150 x 35
Taltz inj. væske i pen
 
 
 
 
 

Injektionsvæske, opl. i sprøjte  80 mg

Mål i mm: 110 x 30
Taltz inj. væske i sprøjte
 
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-12-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...