Odefsey bruges til behandling af

HIV/AIDS

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Odefsey

J05AR19
 

Odefsey er et middel mod HIV. Reverse transcriptase-hæmmere. Kombinationspræparat.  

Anvendelse

Odefsey anvendes til behandling af: 

  • HIV-infektion.

  

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Voksne og børn over 12 år med legemsvægt over 35 kg. 1 tablet 1 gang i døgnet sammen med mad.
 

Bemærk: 

  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis sammen med mad, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis.
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Hvis du har opkastning inden for de første 4 timer efter indtagelse af tabletten, skal du tage en ny tablet.
  • Tabletterne skal synkes hele.
  • Tabletterne må ikke tygges eller knuses

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige (over 10%) Kvalme, Leverpåvirkning, Påvirkning af bugspytkirtlen.
For meget kolesterol i blodet.
Hovedpine, Svimmelhed, Søvnløshed.
Almindelige (1-10%) Nedsat appetit, Stemmeforandring, Træthed.
Diarré, Forhøjet galdefarvestof, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning, Påvirkning af bugspytkirtlen.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For meget fedt i blodet.
Depression, Søvnforstyrrelser, Søvnighed, Unormale drømme.
Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Ledsmerter.
Alvorlige hudreaktioner*.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Reaktioner fra immunforsvaret.

*Sammen med alvorlige hudreaktioner ses også andre symptomer, fx feber, allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet eller leverpåvirkning. 

  • Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt samt forhøjet glucose- og fedtindhold i blodet
  • Graves sygdom, som er en stofskiftesygdom med forhøjet stofskifte, er også set og kan optræde flere måneder efter påbegyndt behandling.

Særlige advarsler

  • Behandlingen med Odefsey fjerner ikke risikoen for at smitte andre.  
  • Odefsey skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Odefsey bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende nyrer.
  • Odefsey bør ikke anvendes til børn under 12 år eller patienter med legemsvægt under 35 kg
  • Ved alvorlige hudreaktioner eller slimhindereaktioner skal du straks kontakte din læge, da behandlingen med Odefsey straks skal ophøre.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  

  • Odefsey bør ikke anvendes sammen med andre midler mod HIV.
  • Du må ikke tage Odefsey, hvis du er i behandling med en lang række lægemidler, fx:
    • midler mod epilepsi (carbamazepin, oxcarbazepin, phenobarbital, phenytoin)
    • syrepumpehæmmere (midler mod mavesår)
    • visse tuberkulosemidler (rifabutin, rifampicin)
    • i visse tilfælde dexamethason (binyrebarkhormon)
    • naturlægemidler med perikon,
    da de kan nedsætte virkningen af Odefsey.
  • Samtidig brug af Odefsey og H2-blokkere (midler mod mavesår) bør begrænses til kortest mulig tid. H2-blokkere bør indtages mindst 12 timer før eller mindst 4 timer efter Odefsey. 
  • Syreneutraliserende midler og didanosin (HIV-middel) bør tages mindst 2 timer før eller 4 timer efter Odefsey. 
  • Visse antibiotika (clarithromycin, erythromycin) og andre midler øger virkningen af Odefsey. 
  • Odefsey kan øge virkningen af metformin (tabletter mod diabetes), og omhyggelig diabeteskontrol er derfor nødvendig. .

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Odefsey til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Amning

Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet. 

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker på grund af såvel emtricitabin, rilpivirin som tenofoviralafenamid.
  • Alle tre stoffer hæmmer enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig. 
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den. 
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 45 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg emtricitabin, 25 mg rilpivirin (som hydrochlorid) og 25 mg tenofoviralafenamid. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 200 mg+25 mg+25 mg 30 stk. 8.690,10

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  200 mg+25 mg+25 mg

Præg:
GSI, 255
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lysegrå
Mål i mm: 7 x 16,5
filmovertrukne tabletter 200 mg+25 mg+25 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. januar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...