Dovobet bruges til behandling af

Psoriasis

Dispenseringsformer

salve

Dovobet

Udgået: 16.07.2018
D05AX52
 

Dovobet er et hudmiddel mod psoriasis. Kombinationspræparat. 

Anvendelse

Dovobet anvendes til behandling af psoriasis

Dosering

Findes som salve. 

 

Voksne 

  • Påsmøres 1 gang i døgnet i 4 uger.

Bemærk: 

  • Højeste daglige dosis er 15 g, dvs. at en 60 g beholder bør vare i mindst 4 dage.
  • Bør ikke anvendes i ansigtet.
  • Det samlede kropsareal, der behandles, må ikke være større end 30%.
  • Erfaring savnes vedr. børn.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Afskalning af huden, Hudkløe.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Smerter  (ved påføringsstedet).
Betændelse i huden, Betændelse i hårsæk, Forværret psoriasis, Rødme.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forværrede og tilbagevendende symptomer.
Overfølsomhed.
Ikke kendt. Sløret syn*.

* Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner. 

Bør ikke anvendes

  • Må ikke anvendes i ansigtet.
  • Dovobet må ikke anvendes, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne.
  • Bør ikke anvendes ved visse former for psoriasis (erythrodermisk, eksfoliativ og pustuløs psoriasis)
  • Bør ikke anvendes ved kendte forstyrrelser i calciumstofskiftet.
  • Dovobet må ikke anvendes ved andre hudtilstande forårsaget af virus (fx herpes eller skoldkopper), bakterier, svampe og parasitter, medmindre infektionen samtidig behandles.
  • Midlet må heller ikke anvendes, hvis du har visse andre hudsygdomme relateret til tuberkulose, tynd hud, lyse streger i huden, skørhed i hudens kar, fiskehud, sår på huden, allergiske hudreaktioner, rosacea og akne.

Særlige advarsler

Dovobet skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer: 

 

  • Hænderne skal vaskes, når man er færdig med påsmøringen.
  • Hvis hænderne behandles, bør man benytte bomuldshandsker efter påsmøringen.
  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Samtidig behandling med andre præparater med binyrebark skal undgås.
  • Tildækket under plastre eller bandager eller på større hudområder, på slimhinder eller i hudfolder bør undgås.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse af Dovobet til gravide. Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker mod psoriasis i hårbunden på grund af såvel betamethason (binyrebarkhormon) som calcipotriol (D-vitamin). Betamethason dæmper vævsreaktionen, og calcipotriol hæmmer den øgede celledeling, som ses i hudens hornlag ved psoriasis. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Efter åbning: Kan opbevares i højst 12 måneder.  

Lægemiddelformer

Salve. 1 g indeholder 50 mikrogram calcipotriol og 500 mikrogram betamethason (som dipropionat).  

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept salve 50+500 mikrogram/g  (Paranova Danmark) 120 g 978,65

Substitution

salve 50+500 mikrogram/g
Daivobet LEO, Betamethason, Calcipotriol, salve 50+500 mikrogram/g
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-09-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 19. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...