Dispenseringsformer

hårde kapsler

Farydak

 

Farydak er et celledræbende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Farydak anvendes til behandling af  

  • myelomatose, en særlig kræftform i knoglemarven.

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som kapsler. 


Voksne. Begyndelsesdosis 20 mg 1 gang i døgnet på dag 1, 3, 5, 8, 10 og 12 i en 21-dages behandlingscyklus. Behandlingen vurderes efter 8 behandlingscyklusser, og ved gavnlig effekt fortsættes behandlingen i yderligere 8 cyklusser - dvs. med en samlet behandlingstid på 48 uger. 

  

  

Bemærk 

  • Farydak anvendes sammen med andre celledræbende midler og binyrebarkhormon.
  • Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis eller holde pause i behandlingen på grund af bivirkninger.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige (over 10%) Feber, Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed, Vægttab.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning.
Hoste, Lavt blodtryk, Lungebetændelse, Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød.
Blodmangel, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet.
Hovedpine, Svimmelhed, Søvnløshed.
Luftvejsinfektion.
Almindelige (1-10%) Kulderystelser.
Betændelse i læben, Betændelse i mavens slimhinde, Betændelse i mave-tarmkanalen, Blødning fra endetarmen, Blødning i mave-tarmkanalen, Forhøjet galdefarvestof, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mundtørhed, Oppustethed, Smagsforstyrrelser, Tyktarmsbetændelse pga. Clostridium difficile.
Blodtryksfald når man rejser sig, Forhøjet blodtryk, Hivende vejrtrækning, Hjerneblødning, Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser, Hurtig puls, Kredsløbschok pga. blodforgiftning, Langsom puls, Nedsat vejrtrækning, Næseblod, Påvirkning af ekg, Væskeophobning i kroppen.
Blodansamling, Nedsat proteinmængde i blodet.
For lidt kalk i blodet, Forhøjet blodsukker, Forhøjet urinsyre i blodet, Nedsat stofstifte, Væskemangel.
Hævede led.
Besvimelsesanfald, Rysten.
Betændelse i hudens dybere lag, Forkølelsessår, Hudafskrabning, Hududslæt, Rødme.
Blodforgiftning, Luftvejsinfektion, Svampeinfektion, Virusinfektioner.
Blod i urinen, Forhøjet kreatinin i blodet, Forhøjet urinstof i blodet, Nyresvigt, Ufrivillig vandladning, Urinvejsinfektion.
Blødning fra øjets slimhinder, Mellemørebetændelse.
Ikke almindelige (0,1-1%) Leverbetændelse, Opkastning af blod, Tyktarmsbetændelse.
Blodprop i hjertet, Blødning i lungerne, Ophostning af blod.
Småblødninger i hud og slimhinder.

Bør ikke anvendes

  • Ved behandling med Farydak er set særlige forstyrrelser af hjerterytmen (QTc-forlængelse), som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Visse antibiotika (clarithromycin, erythromycin), svampemidler (itraconazol) og ritonavir (HIV-middel) kan øge virkningen af Farydak.
  • Visse epilepsimidler (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin), tuberkulosemidler (rifabutin, rifampicin) og naturlægemidler med perikon kan nedsætte virkningen af Farydak.
  • Samtidig behandling med lithium (middel mod manier), visse antibiotika (erythromycin, moxifloxacin), midler mod hjerterytmeforstyrrelser (amiodaron, sotalol) og visse antidepressiva (citalopram, escitalopram) kan give alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, og kombinationen frarådes.

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker bl.a. ved at hæmme et bestemt enzym, der indgår i celledelingen. Dette forhindrer kræftcellen i at dele sig, hvorefter den går til grunde.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 37 timer.

Lægemiddelformer

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 10 mg, 15 mg eller 20 mg panobinostat. 

Hjælpestoffer

Farve:
Brilliant Blue FCF (E133) : hårde kapsler 10 mg
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 15 mg, hårde kapsler 20 mg
Titandioxid (E171) : hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 15 mg, hårde kapsler 20 mg

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept hårde kapsler 10 mg 6 stk. (blister) 40.520,55
Recept hårde kapsler 15 mg 6 stk. (blister) 40.520,55
Recept hårde kapsler 20 mg 6 stk. (blister) 40.520,55

Identifikation og foto

Hårde kapsler  10 mg

Præg:
LBH 10 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lysegrøn
Mål i mm: 5,8 x 15,9
hårde kapsler 10 mg
 

Hårde kapsler  15 mg

Præg:
LBH 15 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Orange
Mål i mm: 6,9 x 19,4
hårde kapsler 15 mg
 

Hårde kapsler  20 mg

Præg:
LBH 20 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rødbrun
Mål i mm: 6,9 x 19,4
hårde kapsler 20 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-12-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...