Viacoram bruges til behandling af

Forhøjet blodtryk

Dispenseringsformer

tabletter

Viacoram

 

Viacoram er et middel mod forhøjet blodtryk. ACE-hæmmer og calcium-blokker i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Viacoram anvendes mod forhøjet blodtryk hos voksne. 

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne 

  • Begyndelsesdosis 1 tablet (3,5 mg + 2,5 mg) i døgnet.
  • Efter mindst 4 uger kan dosis øges til 1 tablet (7 mg + 5 mg) i døgnet.

 

Bemærk: 

  • Dosis skal helst tages om morgenen og før et måltid.
  • Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Almindelige (1-10%) Kraftesløshed, Træthed.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Hjertebanken, Hoste, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Åndenød.
Hævede led, Muskelkramper.
Hovedpine, Svimmelhed, Søvnighed, Ændring i hudens følesans.
Hudkløe, Hududslæt, Væskeophobning i ansigtet.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Ikke almindelige (0,1-1%) Smerter.
Karbetændelse, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
For lidt natrium i blodet, For meget kalium i blodet, Forhøjet blodsukker, Lavt blodsukker, Udvikling af bryster hos mænd.
Ledbetændelse, Rygsmerter.
Angst, Besvimelsesanfald, Depression, Nedsat følesans, Rysten.
Alvorlig hudreaktion, Hårtab, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Overfølsomhed.
Påvirkning af nyrerne, Rejsningsproblemer.
Sjældne (0,01-0,1%) Forvirring.
Meget sjældne (under 0,01%) Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Vækst af tandkødet.
Allergisk lungebetændelse, Blodprop i hjertet, Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser.
Blodmangel, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Nervebetændelse fx på arme og ben, Øget muskelspænding.
Alvorlig hudreaktion.
Akut nyresvigt.
Ukendt hyppighed Bivirkninger fra bevægeapparatet.

Bør ikke anvendes

Viacoram bør ikke anvendes ved: 

  • meget dårligt fungerende nyrer
  • tidligere overfølsomhed over for ACE-hæmmere
  • chok med meget lavt blodtryk
  • sygdom i hjerteklapperne
  • hjertesvigt efter nylig blodprop i hjertet.

Særlige advarsler

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer. 

 

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:  

  • forsnævring i legemspulsåren og i pulsårerne til nyrerne
  • bindevævssygdomme
  • øget tendens til blødninger pga. fald i antallet af blodplader
  • tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem) 
  • ældre
  • svær hjertesvigt
  • dårligt fungerende lever.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.    

  • NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Viacoram og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
  • Viacoram øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Ved samtidig behandling med Viacoram og kalium eller kaliumbesparende diuretika (vanddrivende) øges blodets indhold af kalium.
  • Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
  • Samtidig behandling med angiotensin II-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
  • Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg i døgnet på grund af øget risiko for bivirkninger.
  • Diltiazem (hjertemiddel), itraconazol (svampemiddel) samt visse midler mod HIV kan øge virkningen af Viacoram.
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Viacoram.
  • Viacoram kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer) ved nyretransplanterede patienter.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker blodtryksnedsættende på grund af perindopril (ACE-hæmmer) og amlodipin (calciumblokker). 

 

  • Perindopril virker ved at hæmme det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder.
  • Amlodipin virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvider blodkarrene sig, så blodtrykket falder, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder: 

  • 3,5 mg perindoprilarginin og 2,5 mg amlodipin (som besilat)
  • 7 mg perindoprilarginin og 5 mg amlodipin (som besilat).

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 3,5+2,5 mg 30 stk. 236,55
Recept tabletter 7+5 mg 30 stk. 322,80

Identifikation og foto

Tabletter  3,5+2,5 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5 x 5
tabletter 3,5+2,5 mg
 

Tabletter  7+5 mg

Præg:
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6 x 6
tabletter 7+5 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-12-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...