Hepatect CP bruges til behandling af

Leverbetændelse

Dispenseringsformer

infusionsvæske, opløsning

Hepatect CP

J06BB04
 

Hepatect CP er et humant immunglobulin til at forebygge leverbetændelse. 

Anvendelse

Hepatect CP anvendes: 

  •  Forebyggende mod leverbetændelse (hepatitis B) efter:
    • levertransplantation
    • udsættelse for smitte.

Dosering

Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.
 

Forebyggende mod leverbetændelse (hepatitis B) efter levertransplantation
 

  • Voksne. 10.000 IE inden transplantation på transplantationsdagen. Herefter 2.000-10.000 IE i døgnet i 7 dage samt individuelt efter behov.
  • Børn. Individuelt afhængig af legemsoverfladen.

  

Forebyggende mod smitsom leverbetændelse 

  • Efter utilsigtet smitterisiko
    • Mindst 500 IE afhængig af smittekildens smitsomhed.
    • Bør gives hurtigst muligt efter mulig smitte, helst i løbet af 24-72 timer.
  • Til hæmodialysepatienter
    •  8-12 IE/ kg legemsvægt hver 2. måned efter vaccination. Højst 500 IE pr. dosis.
  • Til nyfødte
    •  30-100 IE/kg legemsvægt.
  • Til personer med ikke-målbare antistoffer mod leverbetændelse
    • Voksne. 500 IE hver 2. måned.
    • Børn. 8 IE/kg legemsvægt hver 2. måned.

  

Bemærk: 

  • Vaccination mod leverbetændelse bør gives efter utilsigtet smitterisiko, til hæmodialysepatienter og til nyfødte. 
  • Vaccinationen kan gives samme dag som Hepatect CP.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Lavt blodtryk.
Rødme.
Overfølsomhed.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Ledsmerter.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Ved indgift af immunglobulin direkte i en blodåre er der i sjældne tilfælde set hjernehindebetændelse, blodpropper og akut nyresvigt. 

Særlige advarsler

Hepatect CP skal anvendes med forsigtighed: 

  • Ved risiko for blodpropper.
  • Visse andre vaccinationer må først gives 3 måneder efter Hepatect CP.
  • Hepatect CP bør om muligt først gives 3-4 uger efter visse andre vaccinationer. 
  • Hepatect CP kan påvirke virkningen af levende svækkede virusvacciner som mæslinger, røde hunde, fåresyge og skoldkopper i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måneder. Efter indsprøjtning af Hepatect CP bør der gå 3 måneder før vaccination med levende svækkede virusvacciner. Mæslinger kan påvirke i op til 1 år.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 måneders karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker som det naturligt forekommende immunglobulin. Hepatitis B immunglobulin indeholder immunglobulin med et specielt højt indhold af antistof mod leverbetændelse (hepatitis B). Hvis man helt eller delvist mangler dette immunglobulin, har man risiko for hyppige infektioner med leverbetændelse.
  • Halveringstid i blodet () er 3-4 uger.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder humant hepatitis B immunglobulin svarende til mindst 50 IE/ml IgG anti-HBs. 

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept infusionsvæske, opløsning 50 IE/ml 2 ml 1.984,65
Recept infusionsvæske, opløsning 50 IE/ml 10 ml 5.104,00
Recept infusionsvæske, opløsning 50 IE/ml 40 ml 15.479,35
Recept infusionsvæske, opløsning 50 IE/ml 100 ml 40.366,50
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 11. september 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...