Zutectra bruges til behandling af

Leverbetændelse

Zutectra

J06BB04
 

Zutectra er et humant immunglobulin til at forebygge leverbetændelse. 

Anvendelse

Zutectra anvendes: 

  

  • Forebyggende mod smitsom leverbetændelse (hepatitis B) efter levertransplantation.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden. 

 

Voksne 

  • Legemsvægt < 75 kg. 500 IE ugentlig.
  • Legemsvægt ≥ 75 kg. 1.000 IE ugentlig.

 

Bemærk: 

 

  • Kan indsprøjtes af patienten selv efter instruktion.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner på indstiksstedet.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Forhøjet blodtryk.
  • Immunglobulin kan også give bivirkninger som kuldegysninger, feber, kvalme, opkastning, lavt blodtryk, ledsmerter, allergiske reaktioner, ledsmerter og rygsmerter.
  • I sjældne tilfælde immunglobuliner forårsage et pludseligt fald i blodtrykket og i enkelte tilfælde Anafylaktisk chok (en akut alvorlig allergisk tilstand).
  • Ved indsprøjtning af immunglobulin direkte i en blodåre er der i sjældne tilfælde set hjernehindebetændelse, blodpropper og akut nyresvigt.

Særlige advarsler

Zutectra skal anvendes med forsigtighed: 

  

  • Ved risiko for blodpropper.
  • Visse andre vaccinationer må først gives 3 måneder efter Zutectra.
  • Zutectra bør om muligt først gives 3-4 uger efter visse andre vaccinationer. 
  • Zutectra kan påvirke virkningen af levende svækkede virusvacciner som mæslinger, røde hunde, fåresyge og skoldkopper i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måneder. Efter indsprøjtning af Zutectra bør der gå 3 måneder før vaccination med levende svækkede virusvacciner. Mæslinger kan påvirke i op til 1 år.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 måneders karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker som det naturligt forekommende immunglobulin. Hepatitis B immunglobulin indeholder immunglobulin med et specielt højt indhold af antistof mod leverbetændelse (hepatitis B). Hvis man helt eller delvist mangler dette immunglobulin, har man risiko for hyppige infektioner med leverbetændelse.
  • Halveringstid i blodet () er c3-4 uger.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 injektionssprøjte (1 ml) indeholder humant hepatitis B immunglobulin svarende til 500 IE/ml IgG anti-HBs. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. i sprøjte 500 IE 5 stk. 37.369,20
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...