Imolopesim bruges til behandling af

Mave-tarminfektioner

Dispenseringsformer

tabletter

Imolopesim

A07DA53
 

Imolopesim er et stoppende middel mod diarré. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Imolopesim anvendes kortvarigt ved akut diarré hos i øvrigt raske personer, når diarréen er ledsaget af meget luft i maven og mavekneb. Årsagen til diarréen (ofte en infektion) bør behandles samtidig. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 2 tabletter.
    • Pause 1 time.
    • Derpå tages 1 tablet efter hvert toiletbesøg med diarré.
    • Der må højst tages 8 tabletter i døgnet. 
  • Børn over 12 år
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 tablet.
    • Pause 1 time.
    • Derpå tages 1 tablet efter hvert toiletbesøg med diarré.
    • Der må højst tages 4 tabletter i døgnet.

  

Bemærk: 

  • Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 48 timer.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende lever.
  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svimmelhed.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Tarmslyng.

Børn har større risiko for tarmslyng end voksne. 

Bør ikke anvendes

Imolopesim bør ikke anvendes ved: 

  • Diarré i forbindelse med feber og/eller blodig afføring
  • Alvorlige betændelsessygdomme i tarmen
  • Tarmslyng.

Særlige advarsler

  • Imolopesim skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Imolopesim bør som hovedregel ikke anvendes ved akut diarré af ukendt årsag pga. risiko for udvikling af tarmslyng.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Itraconazol (svampemiddel) og ritonavir (middel mod HIV) kan ændre virkningen af Imolopesim.
  • Brug af Imolopesim over længere tid kan nedsætte virkningen af saquinavir (middel mod HIV).

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Virkning

  • Virker stoppende ved at hæmme tarmens bevægelser og ved at nedsætte væskeudtrængningen til tarmindholdet.
  • Midlet er tilsat simeticon, som nedsætter skumdannelse i maven og tarmene.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 11 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet  indeholder 2 mg loperamidhydrochlorid og 125 mg simeticon. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb – ikke kun fra apotek tabletter 2+125 mg  (Orifarm Generics) (kan dosisdisp.) 6 stk. (blister) ikke fast pris
Håndkøb – ikke kun fra apotek tabletter 2+125 mg  (Orifarm Generics) (kan dosisdisp.) 12 stk. (blister) ikke fast pris

Substitution

tabletter 2+125 mg kan substitueres med:
Imodium Plus McNeil, Loperamid, Simeticon (aktiveret dimeticon),  2 mg + 125 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  2+125 mg  (Delekærv for nemmere indtagelse)  (Orifarm Generics)

Præg:
LO-SI, 2, 125
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,8 x 16,6
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...