Ikervis bruges til behandling af

Autoimmune bindevævslidelser

Dispenseringsformer

øjendråber, emulsion

Ikervis

S01XA18
 

Ikervis er et immunundertrykkende øjenmiddel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ikervis anvendes til behandling af: 

  • Alvorlig hornhindebetændelse hos voksne med øjentørhed, som ikke er blevet bedre ved behandling med kunstig tårevæske.

 

Recept på Ikervis må kun udskrives af en speciallæge i øjensygdomme. 

Dosering

Findes som øjendråber. 

  

Voksne  

  • 1 dråbe i døgnet i det syge øje ved sengetid.
  • Din læge skal vurdere behandlingens effekt mindst hver 6. måned.
  • Hvis du glemmer en dosis, springer du drypningen helt over og tager næste dosis til sædvanligt tidspunkt.

  

  

Bemærk:  

  • Der må kun dryppes én gang i det syge øje.
  • Hver enkeltdosisbeholder er tilstrækkelig til behandling af begge øjne.
  • Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog af det syge øje i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Ubehag på påføringsstedet.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hævede øjenlåg, Pigmentforandringer og misfarvning af huden på øjenlåget, Røde øjne, Rødmen af øjet, Sløret syn, Tåreflåd, Øjenirritation, Øjensmerter.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Helvedesild.
Hornhindebetændelse, Regnbuehindebetændelse, Små velafgrænsede, tætte, hvide pletter på hornhinden, Sår på hornhinden, Uklart syn, Væskefyldt hornhinde som medfører cyster og smerter, Øjenbetændelse.

Bør ikke anvendes

Ikervis bør ikke anvendes, hvis du har: 

  • allergi over for indholdsstofferne
  • øjeninfektion.

Særlige advarsler

Der skal udvises særlig forsigtighed: 

  • hvis du tidligere har haft en øjeninfektion med herpes-virus, der kan have beskadiget din hornhinde (den gennemsigtige hinde foran øjet).
  • hvis du bruger lægemidler, der indeholder binyrebarkhormon.
  • hvis du bruger lægemidler til behandling af grøn stær og samtidig har tørre øjne.
  • Kontaktlinser kan beskadige hornhinden yderligere. Derfor skal du tage kontaktlinserne ud ved sengetid og sætte dem i igen, når du vågner.

Brug af anden medicin

Samtidig brug af øjendråber, der indeholder binyrebarkhormoner, kan forstærke Ikervis virkninger og bivirkninger på immunsystemet. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Virkning

Ikervis indeholder det aktive lægemiddelstof ciclosporin. Ciclosporin tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes immunhæmmende midler, der bl.a. anvendes til at reducere betændelse. 

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Enkeltdosisbeholder omrystes før brug. 

  

Holdbarhed 

  • Må ikke fryses.
  • Efter åbning af aluminiumpose: Enkeltdosisbeholderne opbevares i posen for at beskytte mod lys og for at undgå fordampning.
  • Enkeltdosisbeholder er kun til engangsbrug.

Lægemiddelformer

Øjendråber, emulsion. 1 ml indeholder 1 mg ciclosporin. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øjendråber, emulsion 1 mg/ml 30 x 0,3 ml 841,90
 
 
 

Revisionsdato

2017-04-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 19. juni 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...