Fluvistad

 

Fluvistad er et kolesterolsænkende middelStatin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Fluvistad anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt og andre livsstilsændringer ikke har været tilstrækkeligt til at sænke patientens kolesteroltal. Anvendes som et af flere tiltag til at forebygge pludselige hjertekar-sygdomme (fx blodprop i hjertet). 

Dosering

Findes som depottabletter. 

  • Voksne. Sædvanligvis 20-80 mg i døgnet som engangsdosis om aftenen. Til forebyggelse af hjerte-karsygdomme anbefales normalt 80 mg i døgnet.
  • Børn over 9 år og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi. Begyndelsesdosis 20 mg i døgnet. Dosis kan øges med 6 ugers mellemrum til højst 80 mg i døgnet.
  • Bemærk:
    • Bør ikke anvendes til børn under 9 år.
    • Depottabletterne skal synkes hele.

Bivirkninger

Korttidsbivirkninger er få og sjældne.
Almindelige (1-10%) Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter.
Hovedpine, Søvnløshed.
Sjældne (0,01-0,1%) Muskelsvaghed, Muskelsygdom.
Allergiske reaktioner  (herunder hududslæt og nældefeber).
Meget sjældne (under 0,01%) Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse.
Karbetændelse.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Muskelbetændelse, Nedbrydning af muskelvæv.
Nedsat følesans, Nervebetændelse fx på arme og ben, Ændring i hudens følesans.
Alvorlig hudreaktion.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ukendt hyppighed Muskelsygdom med bl.a. muskelsvaghed*.
Rejsningsproblemer.

* Kan vedvare eller opstå efter endt behandling. 

Bør ikke anvendes

Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever. 

Særlige advarsler

  • Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt hvis man allerede er i risikogruppen for at få diabetes. Hvis man er i risikogruppen (fx er overvægtig eller har øget mængde sukker i blodet), bør man løbende kontrolleres hos lægen.
  • Leverfunktionen bør kontrolleres ved hjælp af blodprøver, før behandlingen påbegyndes samt med jævne mellemrum under behandlingen. Hvis man oplever tegn på påvirkning af leveren (fx kvalme og opkastning, nedsat appetit eller øget tendens til blå mærker), skal man informere lægen.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved tendens til alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse), hvis man har et stort forbrug af alkohol eller tidligere har haft en leversygdom.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Fluconazol (svampemiddel) øger virkningen af Fluvistad, og de to midler må ikke anvendes samtidig.
  • Rifampicin (antibiotikum) kan nedsætte virkningen af Fluvistad.
  • Samtidig behandling med Fluvistad og ciclosporin (middel ved organtransplantation), antibiotika (erythromycin og clarithromycin), ritonavir (middel mod HIV) eller andre kolesterolsænkende midler (fibrater og nicotinsyre) øger risikoen for alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse). Derfor bør lægen kontaktes, hvis der under behandlingen opstår muskelsmerter, muskelømhed eller muskelsvaghed.
  • Andre kolesterolnedsættende midler (anionbyttere) hæmmer optagelsen af Fluvistad fra tarmen, og midlerne skal derfor tages med mindst 4 timers mellemrum.
  • Hvis man er i behandling med warfarin (blodfortyndende middel) bør man have kontrolleret blodets fortyndingsgrad (INR), når man starter og slutter behandlingen med Fluvistad.

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. 12 timers karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at hæmme dannelsen af kolesterol, så kolesterolindholdet i blodet falder. Herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes.
Maksimal virkning nås efter 4 ugers behandling. 

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 80 mg fluvastatin (som natriumsalt). 

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.  

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept depottabletter 80 mg 100 stk. (blister) 277,40

Substitution

depottabletter 80 mg kan substitueres med:
Fluxstatin Retard (Parallelimport), Fluvastatin,  80 mg
Lescol depot Novartis, Fluvastatin,  80 mg
 

Identifikation og foto

Depottabletter  80 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
intet billede
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-28. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...