Ciproxina bruges til behandling af

Øregangsbetændelse

Dispenseringsformer

øredråber, suspension

Ciproxina

S02CA03
 

Ciproxina er et øremiddel med binyrebarkhormon og antibiotikum i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ciproxina anvendes i øret, når der på samme tid forekommer betændelsesagtige reaktioner (inflammation) og infektion med bakterier, der kan påvirkes af ciprofloxacin. 

Dosering

Findes som øredråber. 

 

Voksne og børn over 2 år. Sædvanligvis 3 dråber i øregangen 2 gange i døgnet i 7 dage. 

 

Bemærk: 

  • Binyrebarkhormoner bør så vidt muligt kun anvendes i korte perioder for at undgå bivirkninger.
  • Øredråbeflasken skal omrystes inden brug.

Instruktioner

Sådan bruger du øredråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Ørekløe.
Ikke almindelige (0,1-1%) Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Tinnitus, Øresmerter.
Ikke kendt Høretab.
  • Enkelte tilfælde af meget alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok) er set hos patienter i tablet-behandling med dette stof. Øredråber optages dog næsten ikke i kroppen, og faren for allergi ved brug af Ciflox® er derfor forsvindende lille.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved virus- eller svampeinfektion i ørerne (herunder skoldkopper og herpes), medmindre der samtidig anvendes et middel, som dræber de pågældende virus eller svampe.
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller andre quinoloner (antibiotika) samt ved hul - eller mistanke om hul - på trommehinden.

Særlige advarsler

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Hætten til dråbeapplikatoren indeholder naturgummi (latex), der kan give alvorlige allergiske reaktioner.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker dels ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i øret ved inflammation (hydrocortison), dels bakteriedræbende (ciprofloxacin). 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • ikke opbevares i køleskab.
  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 14 dage ved højst 25ºC beskyttet mod lys.

Lægemiddelformer

Øredråber, suspension. 1 ml indeholder 2 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid) og 10 mg hydrocortison. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øredråber, suspension 10 + 2 mg/ml  (Orifarm) 10 ml 116,70
Recept øredråber, suspension 10 + 2 mg/ml  (Paranova Danmark) 10 ml 108,00

Substitution

øredråber, suspension 10 + 2 mg/ml kan substitueres med:
Ciflox Alcon, Ciprofloxacin, Hydrocortison,  10 + 2 mg/ml
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. december 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...